Noget jeg har tænkt på

Ting jeg kommer til at savne ved at flytte fra Outlaw:

• DKP på Frederikssundsvej.
  Det er bare meget fedt at vide, hvor man skal gå hen, hvis man gerne vil have et flot rødt krus smykket med hammer, segl og fredsdue (en såkaldt "Revolutionskop" - til minde om Oktoberrevolutionen i 1917). Eller en bog om aspekter af landbrugsvidenskabens udvikling i Sovjetunionen.
• Den korte afstand til Hasses mansion.
  Det giver sig selv.
  
• Gastronomia Italiano Quattro oppe i krydset ved Bellahøj.
  Fordi GI bare laver de bedste pizzaer i hele byen. GI Sei ligger henne på Øresundsvej, men det er bare ikke ligeså tæt på som nu. Så skal man også til alt det bøvl med at prøve sig frem forskellige steder indtil man finder et godt sted igen.
• Spillehaller.
  Hvad nu, hvis jeg lige pludselig får en enorm trang til at spille på en enarmet tyveknægt under ordnede forhold?
• Old Guy i nummer 10 ovre på den anden side af vejen.
  Der er nu noget dejligt hjemligt over de karrygule gardiner. Og trygt at vide, at man sagtens kan få mange timer til at gå med at holde øje.
• Utterslev Mose.
  Fordi det bare er meget mindre prætentiøst og smart end så mange andre grønne områder her i byen. Det er jo trods alt Outlaw.
  
• Ungdomshuset på Dortheavej.
  De har jo ikke engang nået at lave noget ballade endnu, så jeg kunne brokke mig over dem.
• hos munch nede ved Nørrebro station.
  Fordi jeg først for nylig har fundet ud af, hvor god kaffe de egentlig laver. For slet ikke at tale om deres romkugler.

All work and no play...

Det burde ikke være så hårdt, det her Virkelige Liv. Jeg tror godt jeg vil advare mod at være studerende i så mange år - er enig med Bertel i, at de unge skal hurtigt igennem! Om ikke andet, så fordi det kan være de ikke når at udvikle en sådan døgnrytme, at det kan tage mere end 2 år at vænne sig til at stå op om morgenen, og rent faktisk yde noget fra 8-15. Det har jeg gjort i dag. Og i går. Og jeg skal igen i morgen. Nej, det passer ikke. I går skulle jeg faktisk kun yde indtil 13:30. Jeg skyder skylden på 8 år gemt væk på uni med et skema, hvor jeg ofte havde fri næsten hele ugen, og blot 'arbejdede' på specialet eller andre opgaver. Hvad sker der med, at jeg nu synes det er urimeligt, at jeg skal stå tidligt op 3 dage i træk? Hvor ringe er jeg?

Men alt i alt føler jeg behov for at brokke mig over denne relativt hårde arbejdsuge, hvor min skemafri fredag også er blevet inddraget pga idrætsdag. Så så man lige mig være dommer i disciplinen rundbold. Fantastisk. Bare jeg får en skinger fløjte, jeg kan pifte i fra tid til anden, så skal jeg nok være tilfreds. Men urimelig hård. Og korrupt. Hold kan godt vinde ufortjent, hvis de kommer med bestikkelse, har jeg besluttet.

Og så kan jeg også se frem til at lege i weekenden. Skal mødes med tøserne fredag aften og drikke rødvin og sladre om drenge. Det glæder jeg mig til. Der er sikkert nogen dumme nogen, vi kan brokke os over. Eller sukke over. Eller begge dele, måske?

Så er der forresten også lige præcis under en måned til, at jeg bliver vaskeægte home owner. Vildt.

Der er guld under jorden derude.

Endelig kom forløsningen. Jeg flød jo ikke ovenpå alligevel, da det i sidste øjeblik viste sig, at boligpjalterne alligevel ikke skulle slås sammen af uransagelige årsager. Boligmarkedet lå åbent for mig igen som et stort, uigennemsigtigt virvar. Heldigvis for mig blev min sidste drinksaften ikke mere yderligtgående, end at jeg formåede at stå op søndag og komme til åbent hus i endnu en andelslejlighed, denne gang i min gamle bydel, Amager. Og hvilket held, at jeg udviste mådehold og kun drak tre af de fantastiskeog ekstravagante drinks, for netop denne lejlighed er nu blevet min! Flipperbanken viste sig fra deres flinke side, så alt i alt er der ikke noget at klage over. Herligt! Det er også rart at vide, at jeg nu er sikker på at ha’ i hvert fald ét fast forhold de næste mange år, nemlig til Økonomistyrelsen igennem mit boliglån. Det gi’r alligevel en vis form for tryghed.

Der er overtagelse 15. oktober, lige perfekt passet ind til en malefest i efterårsferien (kig forbi, I er inviteret!), og så regner jeg med, at sofaen og de andre møbler kan holde deres indtog i slutningen af oktober. Og så står den ellers på Amager de næste mange år, forhåbentligt. Herligt, herligt, herligt. Selvom det selvfølgelig bliver med en god portion vemod, at jeg forlader Outlaw, bliver det også dejligt at vende tilbage til dér, hvor jeg trådte mine Københavner-barnesko for snart 10 år siden.

Og på et mere pop-kulturelt plan har jeg fået set de første afsnit af den nye serie 90210…og for at citere en jævnaldrende veninde, så er det altså lidt mærkeligt at man er blevet så gammel, at der bliver lavet en spin-off for en ny generation af en serie, som betød så meget for én, da man selv var helt ung. Tja…og se på mig nu. Fast job, fast ejendom, fastforentet lån. Suk… Men stadig fabulous. Fanme ja!