Endelig kom forløsningen. Jeg flød jo ikke ovenpå alligevel, da det i sidste øjeblik viste sig, at boligpjalterne alligevel ikke skulle slås sammen af uransagelige årsager. Boligmarkedet lå åbent for mig igen som et stort, uigennemsigtigt virvar. Heldigvis for mig blev min sidste drinksaften ikke mere yderligtgående, end at jeg formåede at stå op søndag og komme til åbent hus i endnu en andelslejlighed, denne gang i min gamle bydel, Amager. Og hvilket held, at jeg udviste mådehold og kun drak tre af de fantastiskeog ekstravagante drinks, for netop denne lejlighed er nu blevet min! Flipperbanken viste sig fra deres flinke side, så alt i alt er der ikke noget at klage over. Herligt! Det er også rart at vide, at jeg nu er sikker på at ha’ i hvert fald ét fast forhold de næste mange år, nemlig til Økonomistyrelsen igennem mit boliglån. Det gi’r alligevel en vis form for tryghed.
Der er overtagelse 15. oktober, lige perfekt passet ind til en malefest i efterårsferien (kig forbi, I er inviteret!), og så regner jeg med, at sofaen og de andre møbler kan holde deres indtog i slutningen af oktober. Og så står den ellers på Amager de næste mange år, forhåbentligt. Herligt, herligt, herligt. Selvom det selvfølgelig bliver med en god portion vemod, at jeg forlader Outlaw, bliver det også dejligt at vende tilbage til dér, hvor jeg trådte mine Københavner-barnesko for snart 10 år siden.
Og på et mere pop-kulturelt plan har jeg fået set de første afsnit af den nye serie 90210…og for at citere en jævnaldrende veninde, så er det altså lidt mærkeligt at man er blevet så gammel, at der bliver lavet en spin-off for en ny generation af en serie, som betød så meget for én, da man selv var helt ung. Tja…og se på mig nu. Fast job, fast ejendom, fastforentet lån. Suk… Men stadig fabulous. Fanme ja!

2 kommentarer:
Søde Ann - endnu engang tillykke fra mig- jeg tror du bliver ENDNU mere fabulous når du flytter tilbage til gode gamle Amager!
Ja, 90210..har set et par minutter af den. Den så lidt kedelig ud. Men jeg har set på et bladomslag at Brenda er med igen?? Hun stod der frisk sammen med sin (eftersigende) hade-medskuespillerinde Jennie Garth (eller hvad hun nu hedder). Det kan godt være at jeg må prøve igen? For jeg kunne nu godt lide hende semi-edgy Brenda.
Hurra for dig og dit nye faste forhold til flipperbanken!
Knus fra Mila
Åh ja, 90210. Har fået set mit downloading-experiment her til aften. Jeg ved ikke, det er vel okay. Jeg kan i hvert fald værdsætte de intertekstuelle referencer der er i den, for os nørder. Det er nok bare fordi vi ikke helt kan forholde os til det med spin-off af den serie, vi voksede op med. Tror nu alligevel den skal have en chance. Tænk nu, hvis Dylan kommer som specia guest star! Hvor herligt ville det ikke lige være!?! Tænk lige over den!
Send en kommentar