Det burde ikke være så hårdt, det her Virkelige Liv. Jeg tror godt jeg vil advare mod at være studerende i så mange år - er enig med Bertel i, at de unge skal hurtigt igennem! Om ikke andet, så fordi det kan være de ikke når at udvikle en sådan døgnrytme, at det kan tage mere end 2 år at vænne sig til at stå op om morgenen, og rent faktisk yde noget fra 8-15. Det har jeg gjort i dag. Og i går. Og jeg skal igen i morgen. Nej, det passer ikke. I går skulle jeg faktisk kun yde indtil 13:30. Jeg skyder skylden på 8 år gemt væk på uni med et skema, hvor jeg ofte havde fri næsten hele ugen, og blot 'arbejdede' på specialet eller andre opgaver. Hvad sker der med, at jeg nu synes det er urimeligt, at jeg skal stå tidligt op 3 dage i træk? Hvor ringe er jeg?
Men alt i alt føler jeg behov for at brokke mig over denne relativt hårde arbejdsuge, hvor min skemafri fredag også er blevet inddraget pga idrætsdag. Så så man lige mig være dommer i disciplinen rundbold. Fantastisk. Bare jeg får en skinger fløjte, jeg kan pifte i fra tid til anden, så skal jeg nok være tilfreds. Men urimelig hård. Og korrupt. Hold kan godt vinde ufortjent, hvis de kommer med bestikkelse, har jeg besluttet.
Og så kan jeg også se frem til at lege i weekenden. Skal mødes med tøserne fredag aften og drikke rødvin og sladre om drenge. Det glæder jeg mig til. Der er sikkert nogen dumme nogen, vi kan brokke os over. Eller sukke over. Eller begge dele, måske?
Så er der forresten også lige præcis under en måned til, at jeg bliver vaskeægte home owner. Vildt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Hell yeah, korrupte dommere skal der til, når ens fridag bliver inddraget til idrætsufoldelser.
Er også selv personligt meget for den slags dommere, der kan bestikkes med slik.
Send en kommentar