2010: 2 - Ann: 0

Jeg fik den årlige bonuscheck fra H&M Club med posten i dag. 100 usle kroner blev det til. Det er til grin. Jeg ved det. De ved det. Og jeg synes nu ellers jeg har en del ting fra deres biks liggende i mit skab. Måske er det også på tide at gøre som Nynne gjorde allerede i 1999 og droppe det medlemskab og lukke det forever (”også lidt lowlife-agtigt at have konto dér”). Men på den anden side har de jo noget helt i orden kluns nogle gange – især hvis de snart kommer sig over endnu en 80’er-bølge og fylder noget ordentligt ind i deres butikker i stedet. Jumpsuits er bare ikke okay, og jeg gider ikke ligne Alexis og Krystle fra Dynasty, ligegyldigt hvor langtidsholdbar den serie så er.

Et andet slag i hovedet var da jeg så Basta her den anden aften (ja, selvom jeg har den store tv-pakke og en masse serier på dvd…go ahead, døm mig). Det viser sig, at Ecover slet ikke er økovenlige. Okay, så man kunne jo også bare åbne øjnene og kigge lidt mere grundigt og kritisk på flasken og se, at der hverken er Svanemærket eller noget som helst på, men helt ærligt. Så nu er det tilbage til at hælde lavendeludgaven af Froggy i toilettet. Troede lige, at jeg var totalt økoflippet og parabenefri i nærmest alt, hvad jeg gør. På nær måske lige medlemskabet i H&M. Fandens også.

Årsopgørelse 2009

Okay, indrømmet. 2009 har været et rigtigt sløvt år for bloggen. Det er egentlig utroligt, at den ikke er blevet nedlagt af folkene bag blogger.com. De må da være trætte af alle de prætentiøse folk lige omkring de 30, der absolut føler, at de har noget at dele med resten af verden på nettet. Og så går det ligesom med de andre ”interresser”, man finder på. Det er sjovt de første par gange, men så bliver turene til yoga/blomsterbinding/kend dine farver mindre og mindre hyppige, indtil det egentligt er fjollet at blive ved med at betale for det.

Men bloggen er da heldigvis gratis, så et nytårsforsæt for 2010 kunne da meget passende være at svinge forbi her på mine virtuelle ture og lige få opdateret lidt oftere. Det må jeg hellere. Så må jeg jo bare finde på noget interessant at skrive. Også selvom det ikke passer.

Hvad skal jeg sige om 2009 her på én af de sidste dage, der er tilbage af det? Jeg ved sgu ikke rigtig. Første halvdel var ok, tror jeg. Anden halvdel knap så meget, tror jeg. Længere historie, som jeg ikke vil trætte nogen med her, og som sikkert bliver vendt til noget bedre efter sommerferien 2010. Og i det mindste er det gået hurtigt. Jeg synes lige det har været sommerferie, og nu sidder jeg allerede her og føler mig post-julefed og laver årsopgørelser.

Jeg har ikke fået løbet særlig meget i 2009, hvilket også resulterede i, at det var rigtig hårdt at løbe INs Kvindeløb i september. Men jeg fik jo gaveposen alligevel, den skal man da ikke konkurrere om. Så jeg overvejer at tage mig sammen omkring det i 2010. Der er nemlig også meget dejligt ude i Amager Fælled. Og man skal jo passe på sin krop, når man er blevet 30.

30 blev jeg uden det store drama. Jeg fik blomster og hygge, og havde anskaffet mig en kæreste også. Helt uproblematisk har det måske ikke været, men dejligt i hvert fald 80% af tiden, og procentsatsen stiger støt efterhånden som mængden af is i maven vokser på ham.

Nå. Status for 2009:

Universitetsgrader: 1, men i princippet i gang med en mere. (Bli’r jeg nogensinde færdig med cand.mega., og er pædagogikum mon en slags uni-grad, når det nu er Syddansk Uni, der står for det?)
Jobs: 1
Kærester: 1 (+ 2 medfølgende super-tøser, wow!)
Biografture: tja, jeg har da i hvert fald mistet mit flotte gyldne VIP-kort hos Biozonen. Curses.
Udenlandsrejser: 6 (wow…)
Indenlandsrejser: hmm…nogen.
Nye TV-shows opdaget: 1 (Glee)
Motionsløb: 1 + LimfjordsKrydseren
Rynker: 1 (that’s my story, and I’m sticking to it!)

Tja. Næste år bliver mere fabulous. Jeg kan mærke det, og tror på det.

Pas på jer selv, og husk sikkerhedsbriller.

Man kan føle det helt ned i maven

Så blev det ferie, og så blev det ferie. Jeg glemte lynhurtigt alle de fornuftige ting, jeg havde planlagt at nå i løbet af måneden, og købte i stedet en billet til Provence og en billet til London. Au revoir, fous. So long, suckers. Det bliver herligt at komme lidt væk fra byen, selvom der selvfølgelig også er rigtig dejligt her i sommervarmen.

Der er allerede varmet lidt op under sommerfornemmelserne. Min lover tog mig med i sommerhus, og det var fantastisk og dejligt og romantisk, grænsende til det kvalme, egentlig. Altså, se det for jer: grill i haven, middagsafslapning for to i hængekøjen, badetur i solnedgangen. Seriously?! Jeg er i virkeligheden lidt bekymret for min trademark bitterhed, for hvor er jeg forelsket. Det er vildt. Og skønt. Og det ødelægger mit image på det groveste. Og der er ikke noget, jeg kan gøre ved det. Suk.

Hvad er der ellers sket i løbet af de sidste 4 måneder, hvor der har hersket radiotavshed på bloggen? Jeg har kæmpet mig igennem et alt for hektisk skoleår med alt for mange undervisningstimer, og glæder mig nu til at starte i pædagogikum efter sommerferien. I første omgang står den på engelsk og tysk, og dernæst forhåbentlig dansk til næste år. Tysk ligger efterhånden langt væk, og er nok blevet lidt vel rostig pga. manglende aktivitet, men jeg har genoptaget Tagesschau, hiver mine støvede tyske romaner ned fra hylderne og bladrer i Gyldendal tysk grammatik. Det bliver egentlig også meget fint med lidt seriøs pædagogisk indsigt i undervisningen, også selvom jeg har undervist i et par år nu. Jeg og de andre pædagogikumkandidater har endda også af skolen fået et glinsende nyt eksemplar af pageturneren Gymnasiepædagogik - En grundbog, som Brit jo har rost til skyerne. Glem Stieg Larsson, det her er the real thing.

Tja, og så er tingene blevet lidt seriøse med min lover, så det er der jo også gået lidt tid med. Faktisk nåede jeg ikke at blive 30 uden kæreste, så det er vel meget godt. For takket være Carrie Bradshaw ved vi det jo godt: "Must not wind up old maid, must not wind up old maid...does anyone have a pen?". Jeg gider heller ikke al dramaen mere, jeg vil bare ha' det rart og føle det helt ned i maven, og det gør jeg med ham.

At flyde ovenpå - del 3

Jeg er glad for, at det næsten er forår. Det er rart med mere lys om morgenen, selvom jeg er spændt på, om det stadig næsten er lyst i morgen tidlig, når jeg står op klokken lidt over 6 efter vi har stillet urene. Med lys føles det ikke ligeså hårdt at stå tidligt op, og så glemmer jeg måske et kort øjeblik, at jeg allerede har næsten 250 overtimer på arbejdet og op til flere bunker urettede opgaver, jeg bare kan håbe på at komme igennem.

Jeg er glad for, at jeg stadig hygger mig i min lejlighed, og at der en gang imellem kommer folk på besøg, som jeg hygger mig med. Jeg er glad for Amager, og glad for at gå rundt i forårsbyen og glemme alt det, der burde stresse mig. Jeg er også glad for, at jeg har købt nye store vinglas i Ikea, så jeg føler mig mere fabulous, når jeg en gang imellem drikker et glas vin om aftenen. Og især er jeg glad for, at jeg havde råd til at betale penge ind på mit kort til Paradis Is.

Jeg er glad for, at jeg blev 30 uden for meget ståhej. Det gik stille og roligt, og jeg har det okay med det. Eleverne på skolen var med til at gøre det til en hyggelig dag på den sjove måde, og jeg fik en fancy drink med pigerne om eftermiddagen, og en fedtet burger om aftenen. Helt i orden, og lige hvad jeg havde brug for. Jeg gad ikke rigtig blive 30, men sådan er det jo. Og jeg klarede det, og var faktisk glad for det i sidste ende.

Men jeg er også glad for, at der snart er påskeferie. Jeg bliver glad for at sove lidt længe om morgenen...

Skal det nu være moderne? - del 2

Endnu en pædagogisk dag lurer på arbejdet. Eleverne har, siden vi kom tilbage fra juleferie, med jævne mellemrum spurgt, hvorfor de ikke har timer på skemaet i morgen, hvortil jeg har svaret, at lærerne skal bruge dagen på at lære at være pædagogiske. Til megen morskab, naturligvis.

Jeg kan ikke helt huske den præcise ordlyd på temaet for dagen, men vi har fået 15 siders lektier med den motiverende titel Om arbejdsformer i praksis. Nu har jeg jo ikke været på pædagogikum endnu, men efter at have skimmet overskrifterne ved jeg nu, at der findes fire af disse arbejdsformer, og jeg glæder mig da næsten halvvejs til at læse om dem. Hvilken én mon jeg synes jeg bruger i det daglige? Formidlingsorienteret? Dialogisk orienteret? Opgaveorienteret? Eller måske projektorienteret? Spændende sager. Ligesom den sidste pædagogiske dag bliver der også i morgen serveret både morgenmad, frokost og middag, og de har også igen puttet det glimrende punkt "velkomstdrink" ind i programmet. Så det skal såmænd nok gå.

Jeg har også, efter megen overvejelse, besluttet at lukke elever, der stadig går på skolen, ind på min facebookprofil. Indtil nu har jeg ellers været modstander af det, fordi jeg mente jeg gerne ville have noget privatsfære tilbage. Det vil jeg også stadig gerne, men så er det jo fint man kan benytte sig af forskellige grader af privacy. Desuden skulle man jo forvente, at jeg (eller andre!) ikke lægger noget ud på nettet om mig selv, som jeg ikke kan stå inde for. Og ja, så bukkede jeg også under for pres og plagerier ("Ann, alle de andre lærere gør det!"). Jeg var svag.

Åbent Uni går også i gang i denne og næste uge. Dette semester står den på mere litteraturhistorie, og også et hyggeligt lille kursus om norsk og svensk. Herligt.

Træt og trist

Jeg er træt. Træt og trist. En pige fra en førsteårsklasse valgte at springe ud fra 10. sal tirsdag middag. Jeg kendte hende ikke, og heldigvis for det, tænker jeg meget egoistisk. Det har været et par mærkelige og hårde dage, selvom jeg ikke har haft særlig meget med det at gøre. Det er bare så uendeligt trist.

Følgende er sakset fra rektor-Connies udmelding omkring dødsfaldet. For jeg kan ikke sige det bedre selv lige nu, og jeg vil på en måde gerne sige noget her på bloggen...

"At en livlig, smilende, velbegavet smuk pige på 17 år vælger livet fra er ubegribeligt, og vi andre må leve med, at vi aldrig får en forklaring på, hvorfor hun valgte sådan. Kunne vi ha' forhindret det? T var omgivet af kammerater og voksne, som kunne lide hende og ønskede at det gik hende godt. Af grunde som vi aldrig får kendskab til, valgte hun ikke at dele sine overvejelser med nogen. Det har hun haft sine grunde til og dem må vi acceptere og respektere, selvom det er svært. T er en del af vores historie. Lad os huske at tage vare på os selv og hinanden. Der er rigtig mange gode grunde til at være glad for at være i live!"

Gu' er der så...

Årsregnskab 2008

Jeg ved det lige er tidligt nok, da der jo i teorien kan ske meget på årets sidste 2 uger, men jul og nytår står altså for døren og der er masser at lave, så jeg tror ikke jeg får tid til at lave min årsopgørelse senere. Jeg bruger de samme kategorier som sidste år, med ganske få justeringer:

Universitetsgrader: 1, men stadig i gang med en mere. (cand.mega.?)
Jobs: 1
Fast ejendom: 1 á 55m2 (erhvervet lige inden finanskrisen)
Kærester: 0
Affærer: Ha! Som om I får det at vide! After all, I am a lady!
Naturkatastofer: 1 (Jordskælvet, selvfølgelig!)
Biografture: 9, plus minus
Udenlandsrejser: 2
Indenlandsrejser: 6-7 gange til det nordjyske
Motionsløb: 1 + LimfjordsKrydseren
Rynker: 1

Så ja, det ligner vel endnu et helt i orden år. Jeg synes i hvert fald selv, at jeg har hygget mig. Selvfølgelig mere i nogle perioder end andre, men alt i alt ikke noget at klage over.

Sidste nytårsaften var der en fyr, der sagde til mig, at jeg burde smile mere (familiesvaghed - vi ser sådan lidt halvsure ud, når vi bare slapper af i ansigtet), og det har jeg faktisk prøvet at huske på engang imellem, mens jeg hvilede i mig selv og var fabulous. Jeg har til gengæld ikke fået sat mig ind i PowerPoint, jeg ved ikke helt, hvad der skete med den plan.

I 2009 ved jeg ikke hvad jeg mangler at få styr på. Jeg skal nok lige vænne mig til tanken om, at jeg bli'r 30 uden kæreste og børn, men det er jo bare tuderi, som jeg også har blogget om tidligere. Men jeg kunne jo se, om jeg skulle tage det lidt mere seriøst at anskaffe mig sådan en af de dér kærester. Måske. Og så begynde at løbe lidt mere regelmæssigt igen. Trapperne til 5. gør selvfølgelig deres til, at jeg beholder min faste bagdel, men jeg bli'r jo snart 30, og så skal man til at passe på!

Nå. Glædelig Jul og godt Nytår til alle. Husk at fortælle hinanden, at I er great! For det er I jo.