Pokkers på flere niveauer:
For det første, ja, det åbenlyse og noget irrationelle: jeg har ikke arvet efter en rig onkel. Hvorfor har jeg ikke nogle rige slægtninge? Hvorfor er der ikke bare én af dem, der fandt på, bare for sjov, at købe et par af Bills aktier engang i starten af firserne? Ellers hvorfor var det lige, at mine bedsteforældre syntes, at det var så fedt at flytte på landet i starten af halvfjerdserne i stedet for at blive boende i den lejlighed, de på et tidspunkt havde i Overgaden Oven Vandet (eller var det Neden Vandet? – who the fuck cares, det er lige superfedt!), så jeg kunne have overtaget den? Men det er jo, som de siger, historie. Water under the bridge (apropos Chr.Havns Kanal, suk).
For det andet: hvad sker der med det dér boligmarkedet?! Nu er jeg snart træt af det. Der bor altså også almindelige mennesker i København, og ikke kun på den sorte og melankolske bund af jeg-sover-inde-på-Strøget-foran-Fona-Underverdenen. Nej, vi snakker helt relativt almindelige piger som mig, der bare gerne vil have 2 værelser, et ordentligt badeværelse og et køkken (helst med gaskomfur). Ham fra flipperbanken var for øvrigt enig, men var optimistisk; sagde jeg skulle prøve at holde øje med udviklingen det næste års tid eller deromkring, priserne skulle jo gerne være på vej ned og så kan vi tage et lille møde igen. Og husk nu at spare op i mellemtiden. Hmm.

2 kommentarer:
Ej Ann! Hvad sker der lige for flipperbanken når den synes du ikke skal have et lån??? Jeg forstår det ikke. Hvor er det grotesk at man ligefrem skal have en opsparing for at bevise at man har penge nok. Du har jo fuldtidsarbejde og har arbejdet det samme sted i lang tid efterhånden - tæller det slet ikke? Åndsvage bank. Har du prøvet andre banker? Nordea, feks. De smed penge i hovedet på min søster da hun var studerende, selvom hun overhovedet ikke var årets kunde.
Øv øv, hvor er det ærgeligt. Jeg ved hvor meget du glædede dig og hvor meget energi du har brugt på at lede efter en lejlighed.
Men det skal nok komme en dag - snart! Ellers må du bare komme herover og bo hos os! Så kan du passe baby og nyde livet!
Knus fra Mila
Systemet sucks. Vi hader systemet, faktisk. Men jeg glæder mig nu til at høre om lejligheden i opgangen. Spændende, og med fremtidsudsigter.
Send en kommentar