Jeg er en Æsthetiker, en Erotiker, der har fattet Kjærlighedens Væsen og Pointet i den, der troer paa Kjærligheden og kender den fra Grunden, og kun forbeholder mig den private Mening, at enhver Kjærlighedshistorie i det Høieste varer et halvt Aar, og at ethvert Forhold er forbi, saasnart man har nydt det Sidste. Alt dette veed jeg, tillige veed jeg, at det er den høieste Nydelse, der lader sig tænke, at blive elsket, elsket høiere end Alt i Verden.
Det kan da godt være, at det er meningen man skal synes, at ham dér Johannes fra Forførerens Dagbog er en led skid, men jeg kan ikke lade helt være med at synes, at han også er totalt sjov. Er han ikke også bare lidt James Bond-agtig, altså, med henblik på pigerne, og uden at redde verden fra russerne? Selvfølgelig er det da synd for hende dér Cordelia, at han bare skrider bagefter, og selvfølgelig skal jeg som kvinde blive forarget over kvindesynet i romanen, men jeg morer mig altså med at læse den igen, og skrive opgave om, hvor storslået en rolle Kierkegaard får givet manden i kvindens udvikling som menneske.Der er da også noget vældig fint i, at manden skal lokke kvindens ånd frem, og få hende til at være bevidst om sin seksuelle tiltrækningskraft og derigennem få skabt sig selv som en hel kvinde, personlighed osv. Kierkegaard arbejder stadig med en dualistisk tankegang, der betyder, at mennesket er delt op i ånd og natur, altså sjæl og legeme, hjerne og lyster, og at man skal få disse to halvdele til at fungere sammen på en fornuftig måde, selvfølgelig helst med en overvægt af ånd. Ifølge Kierkegaard har kvinden faktisk potentiale for mere ånd end manden, mere eller mindre fordi hun kan føde børn. Der er så det uheldige ved det, at for at opnå denne 'åndens modenhed', skal kvinden først blive gravid - dvs. have sex - og igennem denne handling bliver man jo temmelig legemlig i det, og sætter sin ånd på stand-by mens det står på. Det gør manden også, men han har kun rygrad nok til at være med til denne del af det; fødslen står for kvindens regning. Og fødslen er igen en ret legemlig handling, hvor man heller ikke er særlig åndelig, og faktisk nogengange kan være på vippen til at miste sin ånd helt til fordel for ren natur. Men klarer man det, er man meget sej, og har langt mere ånd, end den usle mand nogensinde kan drømme om! Men endnu mere uheldigt for kvinden så er mænd bare i bund og grund mest interesserede i kvinder, der endnu er uberørte, samtidig med, at de rigtig gerne vil have én med en masse af den dér eftertragtede ånd. De vil altså både blæse og have mel i munden. Slapsvanse.
Det er så det, jeg næsten har skrevet 15 sider om nu. Lige med den lille krølle på, at den ideelle kvinde er Jomfru Maria, fordi hun er så cool at hun kan opnå 'åndens modenhed' uden nogensinde at være dyrisk ligesom almindelige jordiske kvinder. Hendes befrugtning er jo sket helt ubesmittet, og ifølge alle de lovprisningsdigte jeg har læst, føder hun på den mest fantastiske vis Jesus helt uden de store dikkedarer, nærmest ligesom en lilje, der udgiver duft. Vupti, så var han der.
Det er da spændende. Og selvom Johannes måske nok opfører sig en lille smule for corny til nutidens standarder, så er han ret sej. Jeg vil også gerne være æstetiker. Hvem ved, måske er jeg det allerede?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar