I går til litterær analyse fik jeg endelig stukket et lille teksteksempel i hånden, som jeg synes er virkelig morsomt! Så her bliver det helt ublut gengivet til jeres glæde, selvom det sikkert bryder et par copyright-regler. Vi læste uddraget i forbindelse med de problemer, man som læser nogle gange kan have med genrebestemmelse...tror jeg nok. Jeg havde lidt for travlt med at klukke indvendigt til rigtigt at høre efter. En tankeprop, måske?
Uddraget er fra Birgit Munchs Faderkageorgiet fra 2005, fra siderne 64 og 65.
Instruktion i at hugge med sig selv:
(Sten papir saks)
Punkt 1:
Beslutningsalternativerne sættes præcist op og tildeles hver en hånd, for eksempel: Højre hånd går ind for at ringe til den elskede som ikke har ladet høre fra sig, mens venstre hånd under ingen omstændigheder vil ringe, men tværtimod vil gøre sig kostbar til den bitre ende.
Punkt 2:
For at den ene hånd ikke skal vide hvad den anden gør (hvilket jo ville være snyd), afbrydes forbindelsen mellem højre og venstre hjernehalvdel midlertidigt ved at sætte en tankeprop fast i passagen mellem de to hjernehalvdele; dette kan forekomme besværligt, men skulle kunne lykkes efter en vis øvelse hvor man tænker intenst og dog frit svævende på at danne en tankeprop og placere den midt i hjernen, man kan for eksempel spekulere over hvad der kom først: hanen eller ægget, og ud fra dette lade tankerne filtres sammen til en middelstor klump af tvivl.
Punkt 3:
Selve hugningen kan nu foretages, idet man slapper let af, således at hænderne kan hengive sig til huggerytmen; og afgørelsen tages alt efter temperament enten i ét hug, eller som bedst af tre.
---
Jeg fulgte instruktionen nøje, alligevel gik det galt, for det viste sig at doktor Vinge allerede havde sat en tankeprop fast mellem hjernehalvdelene for at beskytte min lille søn mod sammensatte bagtanker. Så da jeg tænkte intenst på at blokere passagen mellem højre og venstre, gik tankeproppen i opløsning i stedet for at dannes, så passagen blev ryddet i stedet for at blive blokeret, men det anede jeg intet om, for begge hænder lod kynisk som om de ikke vidste hvad den anden gjorde, lumsk ventede de på hinandens udspil inden de iværksatte deres hug. Efter mindst 100 uafgjorte hug blev passagen imidlertid blokeret af en roterende dagdrømmeklump så hænderne ikke længere kunne snyde, hvorved de hver vandt ét hug lige efter hinanden, idet højre hånds saks først vandt ved at sønderklippe venstre hånds papir, og derefter vandt venstre hånds sten ved at knuse højre hånds saks. Så stod det altså alligevel lige, og derefter blev passagen ryddet, og snyderiet gik igang igen med en ørkenvandring af mindst 500 uafgjorte kampe, men endelig kom det afgørende hug, idet venstrehånden pludselig snød ved hverken at være sten, papir eller saks, men derimod et hav som slugte højre hånds sten. Havet fremkom ved at venstre hånd formede sig som en bølge. Dermed havde venstrehånden vundet, beslutningen var taget og stod ikke til at ændre, men det forhindrede ikke at den vindende hånd skulle straffes, for selvom den hårdnakket påstod at den ikke havde opfundet havet med vilje, var det tydeligvis snyd. Som straf blev venstre hånd hugget af og erstattet med højre hånd.
onsdag den 13. februar 2008
torsdag den 7. februar 2008
Skal det nu være moderne?
I morgen er der pædagogisk dag på skolen. Ingen undervisning, ingen elever, kun lærere, der skal lære at være pædagogiske. Tema: undervisning efter reformen. Fint nok. Det bliver sådan set spændende nok at få lavet lidt omkring hvordan progression kan tydeliggøres i tværfaglige forløb, som vi jo elsker på htx. Jeg håber da i hvert fald på, at jeg får lidt mere indsigt, for selvom jeg har været der i 1½ år nu, synes jeg stadig, at der er mange paragraffer og finesser, jeg ikke ved noget om. Jeg havde store intentioner om at få læst lidt i htx-bekendtgørelsen inden i morgen, og jeg er jo selvfølgelig heller ikke gået i seng endnu - men den er på 150 sider! Skimmer den nok bare lige. Og om ikke andet så har jeg den da nu, så kan jeg jo bladre i den i vinterferien, når jeg har brug for en pause fra at rette 1.års-terminsprøver...
Dog ved jeg ikke, om programmet for dagen på nogle punkter er lidt vel gymnasie-flippet? Vores nye områdeleder kommer fra stx, og nogle gange glemmer hun vist lidt, at hun mest har med ingeniører og cand.scient'er at gøre. For eksempel er der, ud på eftermiddagen, indlagt et punkt, der hedder socialt arrangement, uden nogen nærmere uddybelse? Er det noget med drinks, eller dans og halløj, eller hvad? Der er også temamiddag med indlagt underholdning, bortset fra, at jeg måske tror, at det bli'r lidt småt med underholdningen, eftersom hun sendte en panisk mail ud i eftermiddags kl halv 4 og efterlyste folk, der evt. havde et indslag. How about no?! Men i det mindste er der da både gratis frokost og middag, så noget får jeg da under alle omstændigheder for at tilbringe hele dagen dernede.
Seriøst, nu er jeg jo hverken ingeniør eller cand.scient, så jeg må da alt andet lige holde mig åben overfor og hilse sådanne humanistiske tiltag velkommen! Og det gør jeg da også! Det bliver fint at få styr på nogle ting, og få hørt på de andre lærere, networket, brainstormet, workshoppet - hele molevitten! Jeg glæder mig! Plus, der er faktisk et punkt helt for sig selv, der hedder velkomstdrink. I'm so there!

Abonner på:
Opslag (Atom)