Der er så mange af dem, og de løber så hurtigt...

Og de har nogle helt andre forudsætninger end mig.

Det er selvfølgelig mine drenge på arbejdet, jeg snakker om. Jeg uddelte en opgave om overvågning i dag, og havde selvfølgelig regnet med, at denne blog ville få en meget større læserskare i løbet af ingen tid, og at jeg ville få et par friend requests på facebook. Og det er rimeligt nok, for hvis jeg ikke ville ha', at folk skulle finde frem til mig på det dér internettet, skulle jeg jo ikke sende ting derud selv og skrive mit navn på det.

Det kan godt være jeg er gammel og fed nu, og at jeg selv har bedt om det, og at drengene også kun har haft samfundsfag et enkelt år, så de måske ikke nåede helt ned til Grundlovens paragraf 72, men der er dog visse ting, som jeg ikke synes man bør gøre, selvom man måske kan, og måske endda så let som ingenting. Jeg har sikkert et andet værdisæt. Og jeg havde ikke forventet det. Jeg havde faktisk slet ikke medregnet det i mine overvejelser. Drengene er jo som hovedregel søde. Men jeg indrømmer til gengæld gerne, at opgaven er lige på grænsen, men jeg håbede, at det ville gå alligevel. Og det gør det måske nok også. Nu er koden jo skiftet.

Dagens interessante social-generationale observation.