Der er allerede varmet lidt op under sommerfornemmelserne. Min lover tog mig med i sommerhus, og det var fantastisk og dejligt og romantisk, grænsende til det kvalme, egentlig. Altså, se det for jer: grill i haven, middagsafslapning for to i hængekøjen, badetur i solnedgangen. Seriously?! Jeg er i virkeligheden lidt bekymret for min trademark bitterhed, for hvor er jeg forelsket. Det er vildt. Og skønt. Og det ødelægger mit image på det groveste. Og der er ikke noget, jeg kan gøre ved det. Suk.
Hvad er der ellers sket i løbet af de sidste 4 måneder, hvor der har hersket radiotavshed på bloggen? Jeg har kæmpet mig igennem et alt for hektisk skoleår med alt for mange undervisningstimer, og glæder mig nu til at starte i pædagogikum efter sommerferien. I første omgang står den på engelsk og tysk, og dernæst forhåbentlig dansk til næste år. Tysk ligger efterhånden langt væk, og er nok blevet lidt vel rostig pga. manglende aktivitet, men jeg har genoptaget Tagesschau, hiver mine støvede tyske romaner ned fra hylderne og bladrer i Gyldendal tysk grammatik. Det bliver egentlig også meget fint med lidt seriøs pædagogisk indsigt i undervisningen, også selvom jeg har undervist i et par år nu. Jeg og de andre pædagogikumkandidater har endda også af skolen fået et glinsende nyt eksemplar af pageturneren Gymnasiepædagogik - En grundbog, som Brit jo har rost til skyerne. Glem Stieg Larsson, det her er the real thing.
Tja, og så er tingene blevet lidt seriøse med min lover, så det er der jo også gået lidt tid med. Faktisk nåede jeg ikke at blive 30 uden kæreste, så det er vel meget godt. For takket være Carrie Bradshaw ved vi det jo godt: "Must not wind up old maid, must not wind up old maid...does anyone have a pen?". Jeg gider heller ikke al dramaen mere, jeg vil bare ha' det rart og føle det helt ned i maven, og det gør jeg med ham.
