Skal det nu være moderne? - del 2

Endnu en pædagogisk dag lurer på arbejdet. Eleverne har, siden vi kom tilbage fra juleferie, med jævne mellemrum spurgt, hvorfor de ikke har timer på skemaet i morgen, hvortil jeg har svaret, at lærerne skal bruge dagen på at lære at være pædagogiske. Til megen morskab, naturligvis.

Jeg kan ikke helt huske den præcise ordlyd på temaet for dagen, men vi har fået 15 siders lektier med den motiverende titel Om arbejdsformer i praksis. Nu har jeg jo ikke været på pædagogikum endnu, men efter at have skimmet overskrifterne ved jeg nu, at der findes fire af disse arbejdsformer, og jeg glæder mig da næsten halvvejs til at læse om dem. Hvilken én mon jeg synes jeg bruger i det daglige? Formidlingsorienteret? Dialogisk orienteret? Opgaveorienteret? Eller måske projektorienteret? Spændende sager. Ligesom den sidste pædagogiske dag bliver der også i morgen serveret både morgenmad, frokost og middag, og de har også igen puttet det glimrende punkt "velkomstdrink" ind i programmet. Så det skal såmænd nok gå.

Jeg har også, efter megen overvejelse, besluttet at lukke elever, der stadig går på skolen, ind på min facebookprofil. Indtil nu har jeg ellers været modstander af det, fordi jeg mente jeg gerne ville have noget privatsfære tilbage. Det vil jeg også stadig gerne, men så er det jo fint man kan benytte sig af forskellige grader af privacy. Desuden skulle man jo forvente, at jeg (eller andre!) ikke lægger noget ud på nettet om mig selv, som jeg ikke kan stå inde for. Og ja, så bukkede jeg også under for pres og plagerier ("Ann, alle de andre lærere gør det!"). Jeg var svag.

Åbent Uni går også i gang i denne og næste uge. Dette semester står den på mere litteraturhistorie, og også et hyggeligt lille kursus om norsk og svensk. Herligt.

Træt og trist

Jeg er træt. Træt og trist. En pige fra en førsteårsklasse valgte at springe ud fra 10. sal tirsdag middag. Jeg kendte hende ikke, og heldigvis for det, tænker jeg meget egoistisk. Det har været et par mærkelige og hårde dage, selvom jeg ikke har haft særlig meget med det at gøre. Det er bare så uendeligt trist.

Følgende er sakset fra rektor-Connies udmelding omkring dødsfaldet. For jeg kan ikke sige det bedre selv lige nu, og jeg vil på en måde gerne sige noget her på bloggen...

"At en livlig, smilende, velbegavet smuk pige på 17 år vælger livet fra er ubegribeligt, og vi andre må leve med, at vi aldrig får en forklaring på, hvorfor hun valgte sådan. Kunne vi ha' forhindret det? T var omgivet af kammerater og voksne, som kunne lide hende og ønskede at det gik hende godt. Af grunde som vi aldrig får kendskab til, valgte hun ikke at dele sine overvejelser med nogen. Det har hun haft sine grunde til og dem må vi acceptere og respektere, selvom det er svært. T er en del af vores historie. Lad os huske at tage vare på os selv og hinanden. Der er rigtig mange gode grunde til at være glad for at være i live!"

Gu' er der så...