Jeg ved det lige er tidligt nok, da der jo i teorien kan ske meget på årets sidste 2 uger, men jul og nytår står altså for døren og der er masser at lave, så jeg tror ikke jeg får tid til at lave min årsopgørelse senere. Jeg bruger de samme kategorier som sidste år, med ganske få justeringer:
Universitetsgrader: 1, men stadig i gang med en mere. (cand.mega.?)
Jobs: 1
Fast ejendom: 1 á 55m2 (erhvervet lige inden finanskrisen)
Kærester: 0
Affærer: Ha! Som om I får det at vide! After all, I am a lady!
Naturkatastofer: 1 (Jordskælvet, selvfølgelig!)
Biografture: 9, plus minus
Udenlandsrejser: 2
Indenlandsrejser: 6-7 gange til det nordjyske
Motionsløb: 1 + LimfjordsKrydseren
Rynker: 1
Så ja, det ligner vel endnu et helt i orden år. Jeg synes i hvert fald selv, at jeg har hygget mig. Selvfølgelig mere i nogle perioder end andre, men alt i alt ikke noget at klage over.
Sidste nytårsaften var der en fyr, der sagde til mig, at jeg burde smile mere (familiesvaghed - vi ser sådan lidt halvsure ud, når vi bare slapper af i ansigtet), og det har jeg faktisk prøvet at huske på engang imellem, mens jeg hvilede i mig selv og var fabulous. Jeg har til gengæld ikke fået sat mig ind i PowerPoint, jeg ved ikke helt, hvad der skete med den plan.
I 2009 ved jeg ikke hvad jeg mangler at få styr på. Jeg skal nok lige vænne mig til tanken om, at jeg bli'r 30 uden kæreste og børn, men det er jo bare tuderi, som jeg også har blogget om tidligere. Men jeg kunne jo se, om jeg skulle tage det lidt mere seriøst at anskaffe mig sådan en af de dér kærester. Måske. Og så begynde at løbe lidt mere regelmæssigt igen. Trapperne til 5. gør selvfølgelig deres til, at jeg beholder min faste bagdel, men jeg bli'r jo snart 30, og så skal man til at passe på!
Nå. Glædelig Jul og godt Nytår til alle. Husk at fortælle hinanden, at I er great! For det er I jo.
torsdag den 18. december 2008
Abonner på:
Opslag (Atom)
