At flyde ovenpå - del 2: nu i overført betydning

For det er lige præcis det, der kommer til at ske om sådan ca. 3 uger: jeg flyder ovenpå. Dvs. jeg kaster mit crap løseligt ned i et par flyttekasser, skiller min sofa ad, og får mine stærke venner til at bære hele molevitten op på 3.tv.! Lykkelige tilfældigheder gjorde, at jeg fandt ud af, at fyren deroppe skal slå boligpjalterne sammen med kæresten og derfor skal af med en spejlvendt version af min lille hybel. Fantastisk! Jeg glæder mig meget til at flytte derop, og de ekstra trappetrin hver dag skal da nok være gavnlige for min bagdel!

Så alt i alt bliver sensommeren da temmelig fabulous! Okay, så der er ikke nogen opvaskemaskine, men simple living er også dejligt. Jeg har også ryddet lidt ud i overflødige ting, og det var med lidt vemod, at jeg var nede hos en antikvar med to poser bøger. Og endnu mere vemod, da jeg følte, jeg blev nødt til at være fornuftig og bruge de håndører, jeg fik for dem, på fødevarer i Netto i stedet for frozen yoghurt i Birkegade. For selvom jeg er fabulous, er jeg også temmelig flad for tiden - det er en triviel historie om fratrækkelse i lønnen og feriedagpenge, der lader vente på sig - men det er vel helt i tråd med simple living og oprydning, der jo også sagtens kan omfatte køkkenskabene og indholdet i fryseren. På den måde bliver der heller ikke lisså meget crap mine stærke venner skal slæbe op af de ekstra trappetrin. Om ca. 3 uger. Jeg behøver sikkert alligevel ikke flytte til en ny opgang for kun at have elskere. Fik jeg nævnt, at jeg stadig er nærmest lykkelig?

At flyde ovenpå

Det er aldrig rigtigt rart ikke at få de ting man gerne vil ha’, og så kan jeg vel sidde og tænke at jeg fortjener det og mumle "jamen, det VIL jeg" ligeså tosset jeg vil, det gør ingen forskel. Ham fra flipperbanken var også meget sød og venlig og gav mig et koldt glas vand, og jeg bilder mig faktisk ind, at han oprigtigt synes, det er superærgerligt, at Systemet ikke kan forsvare at realisere mine boligdrømme. Ja ja, det er sikkert fint at få af vide, at jeg er enormt økonomisk ansvarlig og har tjek på mine penge, og at det bare er så fantastisk, at jeg ikke har noget forbrugslån. Tja, faktisk synes det eneste, der forhindrer mig i at være Årets Kunde (filial Vesterbrogade), at være, at jeg ikke på magisk vis har et par semistore bunker slanter gemt væk på kistebunden, eller i det mindste en rig onkel jeg kan arve i nær fremtid. Pokkers.

Pokkers på flere niveauer:

For det første, ja, det åbenlyse og noget irrationelle: jeg har ikke arvet efter en rig onkel. Hvorfor har jeg ikke nogle rige slægtninge? Hvorfor er der ikke bare én af dem, der fandt på, bare for sjov, at købe et par af Bills aktier engang i starten af firserne? Ellers hvorfor var det lige, at mine bedsteforældre syntes, at det var så fedt at flytte på landet i starten af halvfjerdserne i stedet for at blive boende i den lejlighed, de på et tidspunkt havde i Overgaden Oven Vandet (eller var det Neden Vandet? – who the fuck cares, det er lige superfedt!), så jeg kunne have overtaget den? Men det er jo, som de siger, historie. Water under the bridge (apropos Chr.Havns Kanal, suk).

For det andet: hvad sker der med det dér boligmarkedet?! Nu er jeg snart træt af det. Der bor altså også almindelige mennesker i København, og ikke kun på den sorte og melankolske bund af jeg-sover-inde-på-Strøget-foran-Fona-Underverdenen. Nej, vi snakker helt relativt almindelige piger som mig, der bare gerne vil have 2 værelser, et ordentligt badeværelse og et køkken (helst med gaskomfur). Ham fra flipperbanken var for øvrigt enig, men var optimistisk; sagde jeg skulle prøve at holde øje med udviklingen det næste års tid eller deromkring, priserne skulle jo gerne være på vej ned og så kan vi tage et lille møde igen. Og husk nu at spare op i mellemtiden. Hmm.

Det blev altså ikke den sommer, hvor jeg fik alle de ting jeg gerne vil ha’. Måske viser det sig at være okay. Engang om et par måneder. Måske. Jeg bilder i hvert fald stadig mig selv ind, at jeg stadig nærmest er lykkelig. Jeg skal bare lige…hvad siger man?...samle mig selv op fra gulvet og børste mig lidt af. Drikke en kop the. Så er jeg klar igen. Eller et glas vin måske.