Så er der igen bitterfissealarm!

Så fik jeg lige lov til at smutte ind til Politikens Boghal og købe Maria Svelands Bitterfissen (Klynkekussen, som de vist var så morsomme at kalde den i Information...hmm), og jeg glæder mig til at læse den og føle mig lidt feministisk. Det er sgu på høje tid. Heldigvis skal jeg ud og køre i tog på onsdag, så vil det jo være meget fint lige at sidde og være paramoderne samfundskritisk med Sveland. Og bande lidt af togstewarderne, hvis de kigger forkert på mig. De møgknægte.

Jeg tror nemlig også, at jeg skal være totalt forudsigelig og skrive min eksamensopgave i litteraturhistorie om noget kvindeopfattelse. Også mest fordi jeg allerede er blevet sat til at holde et oplæg om det i forbindelse med Forførerens Dagbog. Så er en tredjedel af opgaven jo nærmest allerede hjemme. Så skal jeg jo bare lige finde noget at sammenligne med, smide noget teori om litterære strøminger ind, og vupti, så er jeg færdig og klar til at være bitter resten af sommeren!

Foråret er tiden, hvor man går nye sko til.

Jeg burde ha' været ude at løbe, men i stedet tog jeg mine nye art-sko på og gik i dem hen til den Netto, som man ikke kan tage bussen til, selvom jeg godt vidste, at de ville begynde at gnave. Jeg har banket på baghælen med en hammer for at blødgøre dem lidt, men det er ikke helt nok. De er flotte, og jeg skal nok vinde over dem.

Tiden går med alt og ingenting, påskeferien gik for hurtigt, og jeg er træt for tiden. Den næste måneds tid er der meget weekendundervisning på Åbent Uni, og jeg mangler at finde på emner til mine to eksamensopgaver.

Til gengæld lurer der en fastansættelse i horisonten, så det er strålende. Jeg har sendt nogle ansøgninger ud til uddannelsesstillinger og andet gymnasieundervisning, bare for en sikkerheds skyld, for der er ikke kommet noget ned på skrift endnu. Jeg tror også rektor er træt for tiden, hun ser mig lidt bleg og plaget ud.

Vejret er til gengæld skønt. Indestængte forårsfornemmelser, der måtte ud. Solsorte, der synger om aftenen, når man cykler forbi, blå himmel, og en blæst med undertoner af varme. Måske glemmer man endda lidt, at det gør ondt i fødderne.