The Crack-Up

2010: 2 - Ann: 0

2010-01-09T14:30:00.000+01:00

Jeg fik den årlige bonuscheck fra H&M Club med posten i dag. 100 usle kroner blev det til. Det er til grin. Jeg ved det. De ved det. Og jeg synes nu ellers jeg har en del ting fra deres biks liggende i mit skab. Måske er det også på tide at gøre som Nynne gjorde allerede i 1999 og droppe det medlemskab og lukke det forever (”også lidt lowlife-agtigt at have konto dér”). Men på den anden side har de jo noget helt i orden kluns nogle gange – især hvis de snart kommer sig over endnu en 80’er-bølge og fylder noget ordentligt ind i deres butikker i stedet. Jumpsuits er bare ikke okay, og jeg gider ikke ligne Alexis og Krystle fra Dynasty, ligegyldigt hvor langtidsholdbar den serie så er.

Et andet slag i hovedet var da jeg så Basta her den anden aften (ja, selvom jeg har den store tv-pakke og en masse serier på dvd…go ahead, døm mig). Det viser sig, at Ecover slet ikke er økovenlige. Okay, så man kunne jo også bare åbne øjnene og kigge lidt mere grundigt og kritisk på flasken og se, at der hverken er Svanemærket eller noget som helst på, men helt ærligt. Så nu er det tilbage til at hælde lavendeludgaven af Froggy i toilettet. Troede lige, at jeg var totalt økoflippet og parabenefri i nærmest alt, hvad jeg gør. På nær måske lige medlemskabet i H&M. Fandens også.

Årsopgørelse 2009

2009-12-27T13:21:00.001+01:00

Okay, indrømmet. 2009 har været et rigtigt sløvt år for bloggen. Det er egentlig utroligt, at den ikke er blevet nedlagt af folkene bag blogger.com. De må da være trætte af alle de prætentiøse folk lige omkring de 30, der absolut føler, at de har noget at dele med resten af verden på nettet. Og så går det ligesom med de andre ”interresser”, man finder på. Det er sjovt de første par gange, men så bliver turene til yoga/blomsterbinding/kend dine farver mindre og mindre hyppige, indtil det egentligt er fjollet at blive ved med at betale for det.

Men bloggen er da heldigvis gratis, så et nytårsforsæt for 2010 kunne da meget passende være at svinge forbi her på mine virtuelle ture og lige få opdateret lidt oftere. Det må jeg hellere. Så må jeg jo bare finde på noget interessant at skrive. Også selvom det ikke passer.

Hvad skal jeg sige om 2009 her på én af de sidste dage, der er tilbage af det? Jeg ved sgu ikke rigtig. Første halvdel var ok, tror jeg. Anden halvdel knap så meget, tror jeg. Længere historie, som jeg ikke vil trætte nogen med her, og som sikkert bliver vendt til noget bedre efter sommerferien 2010. Og i det mindste er det gået hurtigt. Jeg synes lige det har været sommerferie, og nu sidder jeg allerede her og føler mig post-julefed og laver årsopgørelser.

Jeg har ikke fået løbet særlig meget i 2009, hvilket også resulterede i, at det var rigtig hårdt at løbe INs Kvindeløb i september. Men jeg fik jo gaveposen alligevel, den skal man da ikke konkurrere om. Så jeg overvejer at tage mig sammen omkring det i 2010. Der er nemlig også meget dejligt ude i Amager Fælled. Og man skal jo passe på sin krop, når man er blevet 30.

30 blev jeg uden det store drama. Jeg fik blomster og hygge, og havde anskaffet mig en kæreste også. Helt uproblematisk har det måske ikke været, men dejligt i hvert fald 80% af tiden, og procentsatsen stiger støt efterhånden som mængden af is i maven vokser på ham.

Nå. Status for 2009:

Universitetsgrader: 1, men i princippet i gang med en mere. (Bli’r jeg nogensinde færdig med cand.mega., og er pædagogikum mon en slags uni-grad, når det nu er Syddansk Uni, der står for det?)
Jobs: 1
Kærester: 1 (+ 2 medfølgende super-tøser, wow!)
Biografture: tja, jeg har da i hvert fald mistet mit flotte gyldne VIP-kort hos Biozonen. Curses.
Udenlandsrejser: 6 (wow…)
Indenlandsrejser: hmm…nogen.
Nye TV-shows opdaget: 1 (Glee)
Motionsløb: 1 + LimfjordsKrydseren
Rynker: 1 (that’s my story, and I’m sticking to it!)

Tja. Næste år bliver mere fabulous. Jeg kan mærke det, og tror på det.

Pas på jer selv, og husk sikkerhedsbriller.

Man kan føle det helt ned i maven

2009-07-05T10:52:00.005+02:00

Så blev det ferie, og så blev det ferie. Jeg glemte lynhurtigt alle de fornuftige ting, jeg havde planlagt at nå i løbet af måneden, og købte i stedet en billet til Provence og en billet til London. Au revoir, fous. So long, suckers. Det bliver herligt at komme lidt væk fra byen, selvom der selvfølgelig også er rigtig dejligt her i sommervarmen.

Der er allerede varmet lidt op under sommerfornemmelserne. Min lover tog mig med i sommerhus, og det var fantastisk og dejligt og romantisk, grænsende til det kvalme, egentlig. Altså, se det for jer: grill i haven, middagsafslapning for to i hængekøjen, badetur i solnedgangen. Seriously?! Jeg er i virkeligheden lidt bekymret for min trademark bitterhed, for hvor er jeg forelsket. Det er vildt. Og skønt. Og det ødelægger mit image på det groveste. Og der er ikke noget, jeg kan gøre ved det. Suk.

Hvad er der ellers sket i løbet af de sidste 4 måneder, hvor der har hersket radiotavshed på bloggen? Jeg har kæmpet mig igennem et alt for hektisk skoleår med alt for mange undervisningstimer, og glæder mig nu til at starte i pædagogikum efter sommerferien. I første omgang står den på engelsk og tysk, og dernæst forhåbentlig dansk til næste år. Tysk ligger efterhånden langt væk, og er nok blevet lidt vel rostig pga. manglende aktivitet, men jeg har genoptaget Tagesschau, hiver mine støvede tyske romaner ned fra hylderne og bladrer i Gyldendal tysk grammatik. Det bliver egentlig også meget fint med lidt seriøs pædagogisk indsigt i undervisningen, også selvom jeg har undervist i et par år nu. Jeg og de andre pædagogikumkandidater har endda også af skolen fået et glinsende nyt eksemplar af pageturneren Gymnasiepædagogik - En grundbog, som Brit jo har rost til skyerne. Glem Stieg Larsson, det her er the real thing.

Tja, og så er tingene blevet lidt seriøse med min lover, så det er der jo også gået lidt tid med. Faktisk nåede jeg ikke at blive 30 uden kæreste, så det er vel meget godt. For takket være Carrie Bradshaw ved vi det jo godt: "Must not wind up old maid, must not wind up old maid...does anyone have a pen?". Jeg gider heller ikke al dramaen mere, jeg vil bare ha' det rart og føle det helt ned i maven, og det gør jeg med ham.

At flyde ovenpå - del 3

2009-03-29T19:48:00.003+02:00

Jeg er glad for, at det næsten er forår. Det er rart med mere lys om morgenen, selvom jeg er spændt på, om det stadig næsten er lyst i morgen tidlig, når jeg står op klokken lidt over 6 efter vi har stillet urene. Med lys føles det ikke ligeså hårdt at stå tidligt op, og så glemmer jeg måske et kort øjeblik, at jeg allerede har næsten 250 overtimer på arbejdet og op til flere bunker urettede opgaver, jeg bare kan håbe på at komme igennem.

Jeg er glad for, at jeg stadig hygger mig i min lejlighed, og at der en gang imellem kommer folk på besøg, som jeg hygger mig med. Jeg er glad for Amager, og glad for at gå rundt i forårsbyen og glemme alt det, der burde stresse mig. Jeg er også glad for, at jeg har købt nye store vinglas i Ikea, så jeg føler mig mere fabulous, når jeg en gang imellem drikker et glas vin om aftenen. Og især er jeg glad for, at jeg havde råd til at betale penge ind på mit kort til Paradis Is.

Jeg er glad for, at jeg blev 30 uden for meget ståhej. Det gik stille og roligt, og jeg har det okay med det. Eleverne på skolen var med til at gøre det til en hyggelig dag på den sjove måde, og jeg fik en fancy drink med pigerne om eftermiddagen, og en fedtet burger om aftenen. Helt i orden, og lige hvad jeg havde brug for. Jeg gad ikke rigtig blive 30, men sådan er det jo. Og jeg klarede det, og var faktisk glad for det i sidste ende.

Men jeg er også glad for, at der snart er påskeferie. Jeg bliver glad for at sove lidt længe om morgenen...

Skal det nu være moderne? - del 2

2009-01-29T13:18:00.002+01:00

Endnu en pædagogisk dag lurer på arbejdet. Eleverne har, siden vi kom tilbage fra juleferie, med jævne mellemrum spurgt, hvorfor de ikke har timer på skemaet i morgen, hvortil jeg har svaret, at lærerne skal bruge dagen på at lære at være pædagogiske. Til megen morskab, naturligvis.

Jeg kan ikke helt huske den præcise ordlyd på temaet for dagen, men vi har fået 15 siders lektier med den motiverende titel Om arbejdsformer i praksis. Nu har jeg jo ikke været på pædagogikum endnu, men efter at have skimmet overskrifterne ved jeg nu, at der findes fire af disse arbejdsformer, og jeg glæder mig da næsten halvvejs til at læse om dem. Hvilken én mon jeg synes jeg bruger i det daglige? Formidlingsorienteret? Dialogisk orienteret? Opgaveorienteret? Eller måske projektorienteret? Spændende sager. Ligesom den sidste pædagogiske dag bliver der også i morgen serveret både morgenmad, frokost og middag, og de har også igen puttet det glimrende punkt "velkomstdrink" ind i programmet. Så det skal såmænd nok gå.

Jeg har også, efter megen overvejelse, besluttet at lukke elever, der stadig går på skolen, ind på min facebookprofil. Indtil nu har jeg ellers været modstander af det, fordi jeg mente jeg gerne ville have noget privatsfære tilbage. Det vil jeg også stadig gerne, men så er det jo fint man kan benytte sig af forskellige grader af privacy. Desuden skulle man jo forvente, at jeg (eller andre!) ikke lægger noget ud på nettet om mig selv, som jeg ikke kan stå inde for. Og ja, så bukkede jeg også under for pres og plagerier ("Ann, alle de andre lærere gør det!"). Jeg var svag.

Åbent Uni går også i gang i denne og næste uge. Dette semester står den på mere litteraturhistorie, og også et hyggeligt lille kursus om norsk og svensk. Herligt.

Træt og trist

2009-01-15T19:08:00.002+01:00

Jeg er træt. Træt og trist. En pige fra en førsteårsklasse valgte at springe ud fra 10. sal tirsdag middag. Jeg kendte hende ikke, og heldigvis for det, tænker jeg meget egoistisk. Det har været et par mærkelige og hårde dage, selvom jeg ikke har haft særlig meget med det at gøre. Det er bare så uendeligt trist.

Følgende er sakset fra rektor-Connies udmelding omkring dødsfaldet. For jeg kan ikke sige det bedre selv lige nu, og jeg vil på en måde gerne sige noget her på bloggen...

"At en livlig, smilende, velbegavet smuk pige på 17 år vælger livet fra er ubegribeligt, og vi andre må leve med, at vi aldrig får en forklaring på, hvorfor hun valgte sådan. Kunne vi ha' forhindret det? T var omgivet af kammerater og voksne, som kunne lide hende og ønskede at det gik hende godt. Af grunde som vi aldrig får kendskab til, valgte hun ikke at dele sine overvejelser med nogen. Det har hun haft sine grunde til og dem må vi acceptere og respektere, selvom det er svært. T er en del af vores historie. Lad os huske at tage vare på os selv og hinanden. Der er rigtig mange gode grunde til at være glad for at være i live!"

Gu' er der så...

Årsregnskab 2008

2008-12-18T14:26:00.004+01:00

Jeg ved det lige er tidligt nok, da der jo i teorien kan ske meget på årets sidste 2 uger, men jul og nytår står altså for døren og der er masser at lave, så jeg tror ikke jeg får tid til at lave min årsopgørelse senere. Jeg bruger de samme kategorier som sidste år, med ganske få justeringer:

Universitetsgrader: 1, men stadig i gang med en mere. (cand.mega.?)
Jobs: 1
Fast ejendom: 1 á 55m2 (erhvervet lige inden finanskrisen)
Kærester: 0
Affærer: Ha! Som om I får det at vide! After all, I am a lady!
Naturkatastofer: 1 (Jordskælvet, selvfølgelig!)
Biografture: 9, plus minus
Udenlandsrejser: 2
Indenlandsrejser: 6-7 gange til det nordjyske
Motionsløb: 1 + LimfjordsKrydseren
Rynker: 1

Så ja, det ligner vel endnu et helt i orden år. Jeg synes i hvert fald selv, at jeg har hygget mig. Selvfølgelig mere i nogle perioder end andre, men alt i alt ikke noget at klage over.

Sidste nytårsaften var der en fyr, der sagde til mig, at jeg burde smile mere (familiesvaghed - vi ser sådan lidt halvsure ud, når vi bare slapper af i ansigtet), og det har jeg faktisk prøvet at huske på engang imellem, mens jeg hvilede i mig selv og var fabulous. Jeg har til gengæld ikke fået sat mig ind i PowerPoint, jeg ved ikke helt, hvad der skete med den plan.

I 2009 ved jeg ikke hvad jeg mangler at få styr på. Jeg skal nok lige vænne mig til tanken om, at jeg bli'r 30 uden kæreste og børn, men det er jo bare tuderi, som jeg også har blogget om tidligere. Men jeg kunne jo se, om jeg skulle tage det lidt mere seriøst at anskaffe mig sådan en af de dér kærester. Måske. Og så begynde at løbe lidt mere regelmæssigt igen. Trapperne til 5. gør selvfølgelig deres til, at jeg beholder min faste bagdel, men jeg bli'r jo snart 30, og så skal man til at passe på!

Nå. Glædelig Jul og godt Nytår til alle. Husk at fortælle hinanden, at I er great! For det er I jo.

Der er så mange af dem, og de løber så hurtigt...

2008-11-18T18:35:00.004+01:00

Og de har nogle helt andre forudsætninger end mig.

Det er selvfølgelig mine drenge på arbejdet, jeg snakker om. Jeg uddelte en opgave om overvågning i dag, og havde selvfølgelig regnet med, at denne blog ville få en meget større læserskare i løbet af ingen tid, og at jeg ville få et par friend requests på facebook. Og det er rimeligt nok, for hvis jeg ikke ville ha', at folk skulle finde frem til mig på det dér internettet, skulle jeg jo ikke sende ting derud selv og skrive mit navn på det.

Det kan godt være jeg er gammel og fed nu, og at jeg selv har bedt om det, og at drengene også kun har haft samfundsfag et enkelt år, så de måske ikke nåede helt ned til Grundlovens paragraf 72, men der er dog visse ting, som jeg ikke synes man bør gøre, selvom man måske kan, og måske endda så let som ingenting. Jeg har sikkert et andet værdisæt. Og jeg havde ikke forventet det. Jeg havde faktisk slet ikke medregnet det i mine overvejelser. Drengene er jo som hovedregel søde. Men jeg indrømmer til gengæld gerne, at opgaven er lige på grænsen, men jeg håbede, at det ville gå alligevel. Og det gør det måske nok også. Nu er koden jo skiftet.

Dagens interessante social-generationale observation.

Home owner - nu også med lampe

2008-11-07T10:40:00.002+01:00

Det er da bare skønt at være tilbage på Øen, hvor solen næsten altid skinner, fordi der jo er guld under jorden... Lejligheden er fin, og jeg har næsten vundet over flyttekasserne. Jeg har fri resten af weekenden, så der burde være mulighed for at få tømt de sidste par stykker, og måske få organiseret mit køkken.

Det er også skønt med det nye komfur, selvom jeg - oh ve, oh skade - endnu ikke har fået sat strøm til ovnen. Jeg besluttede mig for, at jeg ikke skulle have klinket noget, så jeg ringede til en elektriker og bad ham om at ordne det. Det er selvfølgelig også fint, at han gerne vil gøre sit arbejde ordentligt og følge de gældne regler på området, men tilsyneladende kræver min kæmpe-lover mere end lige som så. Suk. Han sagde noget med en ny fase til min eltavle, og 18 ampere til ovnen, og at der kun er 10 ledige lige nu, eller rettere sagt 13, og at det faktisk er en ulovlig installation jeg har, fordi det kun er tilladt at have 30 ampere i alt i lejligheder, og jeg har 36. Suk. Det blev altså ikke lavet. Til gengæld var han meget smuk, og det i sig selv er jo lidt usædvanligt for håndværkere. Jeg havde da i hvert fald indtil i dag ikke fået bekræftet den dér skrøne omkring hotte håndværkere. Så på den måde var der da lidt sødt til at klare skuffelsen med. Altså ingen ovnmad til mig endnu. Og med Mortens Aften lige om hjørnet. Suk.

Til gengæld har jeg lys i min nyindkøbte lampe. Lamper gjorde jeg mig ikke så meget i i Outlaw, fordi lejligheden var indstalleret med spots overalt - dejlig pornoagtigt. Men nu har jeg en rigtig loftslampe over mit spisebord, herligt!

Øen er fantastisk.

Ladies, I'm taking a lover. Yes, a lover.

2008-10-16T19:26:00.003+02:00

Når man tager i betragtning, at jeg endnu ikke har pakket én eneste flyttekasse, så er det alligevel utroligt så klar jeg er til at flytte. Jeg har bestilt flytning af telefonen og avisen, skrevet et flyttekort til min tandlæge, aftalt med D:E:R hvornår de skal hente den fryser, jeg har haft lejet hos dem, og endelig: bestilt et nyt komfur. Og ikke bare et hvilket som helst komfur. Det her komfur. Min nye lover.

Okay, indrømmet. Brit & Steen har et magen til. Men kun fordi de ikke kunne ha', at jeg her i Outlaw har et komfur med 5 blus. Godt nok en ældre model end det her, men 5 blus alt andet lige. Hvilket også gjorde, at jeg lige sank en ekstra gang, da jeg kom op i min nye mansion i lørdags og blev mindet om, hvor gammelt komfuret egentlig var. Gasovn. Og kun 3 blus. Gammeldags tænding. Suk.

Mortens Aften lurer jo lige om hjørnet, og selvom jeg jo godt ved, at masser af husmødre og andre kokke sikkert har lavet andesteg i gasovn med stor succes, så blev jeg straks utryg. Hvad nu, hvis det ikke bliver godt? Det ville være katastrofalt. Nu ved jeg slet ikke, om jeg overhovedet inviterer gæster til Mortens Aften i år, men selv hvis jeg bare skal lave et lille andebryst kun til mig selv, vil jeg gerne vide, at det er i sikre hænder. Og det ved jeg det vil være i mit nye komfur. Nej, min nye lover.

Home owner, dag 2.

2008-10-12T19:26:00.003+02:00

Der er dejligt på Amager, og dejligt i min lejlighed.

Jeg fjernede en dør i dag og bar den op i loftsrummet. Og tændte for køleskabet, så min næstsidste Rød Tuborg kunne blive kold. Jeg bar en stak gamle reklamer ned i papircontaineren og satte et Nej tak til gratisaviser-klistermærke på døren. Jeg hev skruer ud af væggene, og fandt ud af, at der er tilbud på vægmaling i Silvan.

Der står nu mindst én plante i hvert værelse.

Noget jeg har tænkt på - del 2

2008-10-05T16:08:00.002+02:00

Ting, der bliver great ved at flytte tilbage til Amager:

Uforstyrret udsigt ('over byens tårne', som der stod i salgsopstillingen).
Jeg kan sagtens holde nøgendag, uden der er nogen, der kan kigge ind og tage anstød af det. Og det bliver hyggeligt ikke kun at kigge over på en bygning - selvom det selvfølgelig er ærgerligt med Old Guy.
Baresso Coffee 5 minutter væk.
Selvom jeg selvfølgelig er lidt i tvivl om, om det i virkeligheden er godt. Jeg har jo trods alt boliglån nu.
Paradis Is 10 minutter væk.
Se ovenfor... (dog med det plus, at jeg har iskortet, som man betaler penge ind på når man føler sig rig, og får 10% rabat med)
Amager Centret.
Ja okay, det kan da godt være det er et center med bodegastemning, men der ligger altså både Irma og Føtex. Og nogle pigebutikker med kluns.
Amagerbrogade.
Jeg holder meget af Amagerbrogade. Det er måske nok min yndlings-Brogade. Mere nede på jorden end Vester- og Øster-, men trods alt lidt mere posh end Nørre-.
Metro.
Fordi metroen rocks. Det gør den altså. Så kan I sige, hvad I vil.
Amager Strandpark.
Se, dét bli'r lækkert til sommer. Omend lidt til den smarte side. Men hvis jeg skal være helt ærlig, vil jeg jo gerne ses.
KUA 5 minutter væk.
Tja, nu går jeg jo på Åbent Uni for tiden, så det bli'r da fedt, at jeg kan være hjemme 20:05 i stedet for 20:45. Og ellers kan man jo gå hen og kigge i boghandlen og stadig få 10% rabat. De spørger aldrig om at se studiekort - som jeg jo desuden også har.
Home owner.
Som jo i virkeligheden er det vigtigste. Jeg bli'r én af dem. Endelig.

Noget jeg har tænkt på

2008-09-23T19:01:00.003+02:00

Ting jeg kommer til at savne ved at flytte fra Outlaw:

DKP på Frederikssundsvej.
Det er bare meget fedt at vide, hvor man skal gå hen, hvis man gerne vil have et flot rødt krus smykket med hammer, segl og fredsdue (en såkaldt "Revolutionskop" - til minde om Oktoberrevolutionen i 1917). Eller en bog om aspekter af landbrugsvidenskabens udvikling i Sovjetunionen.
Den korte afstand til Hasses mansion.
Det giver sig selv.
Gastronomia Italiano Quattro oppe i krydset ved Bellahøj.
Fordi GI bare laver de bedste pizzaer i hele byen. GI Sei ligger henne på Øresundsvej, men det er bare ikke ligeså tæt på som nu. Så skal man også til alt det bøvl med at prøve sig frem forskellige steder indtil man finder et godt sted igen.
Spillehaller.
Hvad nu, hvis jeg lige pludselig får en enorm trang til at spille på en enarmet tyveknægt under ordnede forhold?
Old Guy i nummer 10 ovre på den anden side af vejen.
Der er nu noget dejligt hjemligt over de karrygule gardiner. Og trygt at vide, at man sagtens kan få mange timer til at gå med at holde øje.
Utterslev Mose.
Fordi det bare er meget mindre prætentiøst og smart end så mange andre grønne områder her i byen. Det er jo trods alt Outlaw.
Ungdomshuset på Dortheavej.
De har jo ikke engang nået at lave noget ballade endnu, så jeg kunne brokke mig over dem.
hos munch nede ved Nørrebro station.
Fordi jeg først for nylig har fundet ud af, hvor god kaffe de egentlig laver. For slet ikke at tale om deres romkugler.

All work and no play...

2008-09-16T18:12:00.003+02:00

Det burde ikke være så hårdt, det her Virkelige Liv. Jeg tror godt jeg vil advare mod at være studerende i så mange år - er enig med Bertel i, at de unge skal hurtigt igennem! Om ikke andet, så fordi det kan være de ikke når at udvikle en sådan døgnrytme, at det kan tage mere end 2 år at vænne sig til at stå op om morgenen, og rent faktisk yde noget fra 8-15. Det har jeg gjort i dag. Og i går. Og jeg skal igen i morgen. Nej, det passer ikke. I går skulle jeg faktisk kun yde indtil 13:30. Jeg skyder skylden på 8 år gemt væk på uni med et skema, hvor jeg ofte havde fri næsten hele ugen, og blot 'arbejdede' på specialet eller andre opgaver. Hvad sker der med, at jeg nu synes det er urimeligt, at jeg skal stå tidligt op 3 dage i træk? Hvor ringe er jeg?

Men alt i alt føler jeg behov for at brokke mig over denne relativt hårde arbejdsuge, hvor min skemafri fredag også er blevet inddraget pga idrætsdag. Så så man lige mig være dommer i disciplinen rundbold. Fantastisk. Bare jeg får en skinger fløjte, jeg kan pifte i fra tid til anden, så skal jeg nok være tilfreds. Men urimelig hård. Og korrupt. Hold kan godt vinde ufortjent, hvis de kommer med bestikkelse, har jeg besluttet.

Og så kan jeg også se frem til at lege i weekenden. Skal mødes med tøserne fredag aften og drikke rødvin og sladre om drenge. Det glæder jeg mig til. Der er sikkert nogen dumme nogen, vi kan brokke os over. Eller sukke over. Eller begge dele, måske?

Så er der forresten også lige præcis under en måned til, at jeg bliver vaskeægte home owner. Vildt.

Der er guld under jorden derude.

2008-09-08T19:26:00.004+02:00

Endelig kom forløsningen. Jeg flød jo ikke ovenpå alligevel, da det i sidste øjeblik viste sig, at boligpjalterne alligevel ikke skulle slås sammen af uransagelige årsager. Boligmarkedet lå åbent for mig igen som et stort, uigennemsigtigt virvar. Heldigvis for mig blev min sidste drinksaften ikke mere yderligtgående, end at jeg formåede at stå op søndag og komme til åbent hus i endnu en andelslejlighed, denne gang i min gamle bydel, Amager. Og hvilket held, at jeg udviste mådehold og kun drak tre af de fantastiskeog ekstravagante drinks, for netop denne lejlighed er nu blevet min! Flipperbanken viste sig fra deres flinke side, så alt i alt er der ikke noget at klage over. Herligt! Det er også rart at vide, at jeg nu er sikker på at ha’ i hvert fald ét fast forhold de næste mange år, nemlig til Økonomistyrelsen igennem mit boliglån. Det gi’r alligevel en vis form for tryghed.

Der er overtagelse 15. oktober, lige perfekt passet ind til en malefest i efterårsferien (kig forbi, I er inviteret!), og så regner jeg med, at sofaen og de andre møbler kan holde deres indtog i slutningen af oktober. Og så står den ellers på Amager de næste mange år, forhåbentligt. Herligt, herligt, herligt. Selvom det selvfølgelig bliver med en god portion vemod, at jeg forlader Outlaw, bliver det også dejligt at vende tilbage til dér, hvor jeg trådte mine Københavner-barnesko for snart 10 år siden.

Og på et mere pop-kulturelt plan har jeg fået set de første afsnit af den nye serie 90210…og for at citere en jævnaldrende veninde, så er det altså lidt mærkeligt at man er blevet så gammel, at der bliver lavet en spin-off for en ny generation af en serie, som betød så meget for én, da man selv var helt ung. Tja…og se på mig nu. Fast job, fast ejendom, fastforentet lån. Suk… Men stadig fabulous. Fanme ja!

At flyde ovenpå - del 2: nu i overført betydning

2008-08-07T20:06:00.002+02:00

For det er lige præcis det, der kommer til at ske om sådan ca. 3 uger: jeg flyder ovenpå. Dvs. jeg kaster mit crap løseligt ned i et par flyttekasser, skiller min sofa ad, og får mine stærke venner til at bære hele molevitten op på 3.tv.! Lykkelige tilfældigheder gjorde, at jeg fandt ud af, at fyren deroppe skal slå boligpjalterne sammen med kæresten og derfor skal af med en spejlvendt version af min lille hybel. Fantastisk! Jeg glæder mig meget til at flytte derop, og de ekstra trappetrin hver dag skal da nok være gavnlige for min bagdel!

Så alt i alt bliver sensommeren da temmelig fabulous! Okay, så der er ikke nogen opvaskemaskine, men simple living er også dejligt. Jeg har også ryddet lidt ud i overflødige ting, og det var med lidt vemod, at jeg var nede hos en antikvar med to poser bøger. Og endnu mere vemod, da jeg følte, jeg blev nødt til at være fornuftig og bruge de håndører, jeg fik for dem, på fødevarer i Netto i stedet for frozen yoghurt i Birkegade. For selvom jeg er fabulous, er jeg også temmelig flad for tiden - det er en triviel historie om fratrækkelse i lønnen og feriedagpenge, der lader vente på sig - men det er vel helt i tråd med simple living og oprydning, der jo også sagtens kan omfatte køkkenskabene og indholdet i fryseren. På den måde bliver der heller ikke lisså meget crap mine stærke venner skal slæbe op af de ekstra trappetrin. Om ca. 3 uger. Jeg behøver sikkert alligevel ikke flytte til en ny opgang for kun at have elskere. Fik jeg nævnt, at jeg stadig er nærmest lykkelig?

At flyde ovenpå

2008-08-01T21:06:00.003+02:00

Det er aldrig rigtigt rart ikke at få de ting man gerne vil ha’, og så kan jeg vel sidde og tænke at jeg fortjener det og mumle "jamen, det VIL jeg" ligeså tosset jeg vil, det gør ingen forskel. Ham fra flipperbanken var også meget sød og venlig og gav mig et koldt glas vand, og jeg bilder mig faktisk ind, at han oprigtigt synes, det er superærgerligt, at Systemet ikke kan forsvare at realisere mine boligdrømme. Ja ja, det er sikkert fint at få af vide, at jeg er enormt økonomisk ansvarlig og har tjek på mine penge, og at det bare er så fantastisk, at jeg ikke har noget forbrugslån. Tja, faktisk synes det eneste, der forhindrer mig i at være Årets Kunde (filial Vesterbrogade), at være, at jeg ikke på magisk vis har et par semistore bunker slanter gemt væk på kistebunden, eller i det mindste en rig onkel jeg kan arve i nær fremtid. Pokkers.

Pokkers på flere niveauer:

For det første, ja, det åbenlyse og noget irrationelle: jeg har ikke arvet efter en rig onkel. Hvorfor har jeg ikke nogle rige slægtninge? Hvorfor er der ikke bare én af dem, der fandt på, bare for sjov, at købe et par af Bills aktier engang i starten af firserne? Ellers hvorfor var det lige, at mine bedsteforældre syntes, at det var så fedt at flytte på landet i starten af halvfjerdserne i stedet for at blive boende i den lejlighed, de på et tidspunkt havde i Overgaden Oven Vandet (eller var det Neden Vandet? – who the fuck cares, det er lige superfedt!), så jeg kunne have overtaget den? Men det er jo, som de siger, historie. Water under the bridge (apropos Chr.Havns Kanal, suk).

For det andet: hvad sker der med det dér boligmarkedet?! Nu er jeg snart træt af det. Der bor altså også almindelige mennesker i København, og ikke kun på den sorte og melankolske bund af jeg-sover-inde-på-Strøget-foran-Fona-Underverdenen. Nej, vi snakker helt relativt almindelige piger som mig, der bare gerne vil have 2 værelser, et ordentligt badeværelse og et køkken (helst med gaskomfur). Ham fra flipperbanken var for øvrigt enig, men var optimistisk; sagde jeg skulle prøve at holde øje med udviklingen det næste års tid eller deromkring, priserne skulle jo gerne være på vej ned og så kan vi tage et lille møde igen. Og husk nu at spare op i mellemtiden. Hmm.

Det blev altså ikke den sommer, hvor jeg fik alle de ting jeg gerne vil ha’. Måske viser det sig at være okay. Engang om et par måneder. Måske. Jeg bilder i hvert fald stadig mig selv ind, at jeg stadig nærmest er lykkelig. Jeg skal bare lige…hvad siger man?...samle mig selv op fra gulvet og børste mig lidt af. Drikke en kop the. Så er jeg klar igen. Eller et glas vin måske.

Jeg vil flytte til en ny opgang og kun have elskere!

2008-07-20T15:35:00.002+02:00

Det er vel nok temmelig single-fabulous at gå til åbent hus i lejligheder om søndagen. Så det har jeg gjort i dag. Og seneste interessante fund på boligmarkedet virker umiddelbart lækker. Opvaskemaskine i køkkenet, og det vil jeg ærlig talt godt ha' efter at ha' været på ferie et sted, hvor der fandtes en sådan. Hvem gider stå og vaske op i hånden som en anden idiot? Ikke her.

Flipperbanken er officielt mit nye sted, så nu er det afsted med en mail til dem i morgen, når ejendomsmægleren har sendt mig vedtægter og referat fra andelsforeningen. Min go-to-guy er godt nok på ferie, men jeg må jo lige spørge, om der er en anden, der lige kan hjælpe mig igang med at komme ind på det dér boligmarkedet. Man skal jo vistnok handle, mens mægleren er hot...og det var han da forresten lidt. Så det.

Man kan vel slå plat og krone om det?

2008-07-02T10:20:00.003+02:00

Så bli’r det vist sommer igen i dag. Ned i gården på et tæppe med David Copperfield og solcreme. Eller Bridget Jones (who am I kidding? jeg har jo mest lyst til chick-lit, Dickens kan godt være lidt træg i det, og jeg tog den mest ned fra hylden, fordi jeg engang så en forenklet kanonoversigt i en avis, der påstod, at netop dén roman havde én af de bedste helte i litteraturen…). Hvor meget mon man så skal smøre på af Dr Hauschkas faktor 20, når nu den tilsyneladende ikke holder faktortallet?

Jeg ligger stadig i forhandlinger med banken. Håber på positiv tilbagemelding på det seneste interessante fund på boligmarkedet…men mon bankdamen allerede er gået på ferie? Ringer måske til dem i eftermiddag og hører, hvis jeg intet svar har fået. Selvfølgelig er det okay, hun trænger vel også til ferie, men mon så ikke der er en anden rådgiver, der lige kan stoppe tallene ind i budgetskemaet og vende tomlen op eller ned? Jeg kunne godt tænke mig at få det på plads her i løbet af ferien, så der kan komme lidt ro på, og jeg kan begynde at falde ind i den nye rolle som fabulous med snart fast ejendom. Flipperbanken svarede også tilbage på min henvendelse, og sagde, jeg meget gerne måtte kontakte dem for et møde, og ønskede mig en fortsat dejlig dag. Det kunne da godt være. Snart kan jeg alligevel ikke presse meget mere ud af min rente-rige studiekonto, og så kunne de få ynkelige rentekroner fra en almindelig voksenkonto nok godt gå til et velgørende formål? Jeg har også tjekket bankens hjemmeside, og de har alligevel eksisteret i 25 år, så de krakker vel ikke lige med det samme? Jeg har også kun skiftet bank én gang i mit liv, sømmer det sig egentlig for sådan en ung forbruger som mig? Desuden har flipperbanken også sådan et pænt lyserødt visa-Dankort.

Andre projekter for dagen:
Til cykelsmed med gammel cykel, der skal lappes, og måske have ordnet gearet, alt efter hvad det koster nu om stunder. Den bliver sendt på otium i det nordjyske.
Gåtur ned omkring dér, hvor seneste interessante fund på boligmarkedet ligger. For det tilfælde, at jeg får en totalt bad feeling omkring stedet…

Hun levede altfor meget aandeligt til at være en Forførerske i almindelig Forstand...

2008-06-10T09:23:00.006+02:00

Jeg er en Æsthetiker, en Erotiker, der har fattet Kjærlighedens Væsen og Pointet i den, der troer paa Kjærligheden og kender den fra Grunden, og kun forbeholder mig den private Mening, at enhver Kjærlighedshistorie i det Høieste varer et halvt Aar, og at ethvert Forhold er forbi, saasnart man har nydt det Sidste. Alt dette veed jeg, tillige veed jeg, at det er den høieste Nydelse, der lader sig tænke, at blive elsket, elsket høiere end Alt i Verden.

Det kan da godt være, at det er meningen man skal synes, at ham dér Johannes fra Forførerens Dagbog er en led skid, men jeg kan ikke lade helt være med at synes, at han også er totalt sjov. Er han ikke også bare lidt James Bond-agtig, altså, med henblik på pigerne, og uden at redde verden fra russerne? Selvfølgelig er det da synd for hende dér Cordelia, at han bare skrider bagefter, og selvfølgelig skal jeg som kvinde blive forarget over kvindesynet i romanen, men jeg morer mig altså med at læse den igen, og skrive opgave om, hvor storslået en rolle Kierkegaard får givet manden i kvindens udvikling som menneske.

Der er da også noget vældig fint i, at manden skal lokke kvindens ånd frem, og få hende til at være bevidst om sin seksuelle tiltrækningskraft og derigennem få skabt sig selv som en hel kvinde, personlighed osv. Kierkegaard arbejder stadig med en dualistisk tankegang, der betyder, at mennesket er delt op i ånd og natur, altså sjæl og legeme, hjerne og lyster, og at man skal få disse to halvdele til at fungere sammen på en fornuftig måde, selvfølgelig helst med en overvægt af ånd. Ifølge Kierkegaard har kvinden faktisk potentiale for mere ånd end manden, mere eller mindre fordi hun kan føde børn. Der er så det uheldige ved det, at for at opnå denne 'åndens modenhed', skal kvinden først blive gravid - dvs. have sex - og igennem denne handling bliver man jo temmelig legemlig i det, og sætter sin ånd på stand-by mens det står på. Det gør manden også, men han har kun rygrad nok til at være med til denne del af det; fødslen står for kvindens regning. Og fødslen er igen en ret legemlig handling, hvor man heller ikke er særlig åndelig, og faktisk nogengange kan være på vippen til at miste sin ånd helt til fordel for ren natur. Men klarer man det, er man meget sej, og har langt mere ånd, end den usle mand nogensinde kan drømme om! Men endnu mere uheldigt for kvinden så er mænd bare i bund og grund mest interesserede i kvinder, der endnu er uberørte, samtidig med, at de rigtig gerne vil have én med en masse af den dér eftertragtede ånd. De vil altså både blæse og have mel i munden. Slapsvanse.

Det er så det, jeg næsten har skrevet 15 sider om nu. Lige med den lille krølle på, at den ideelle kvinde er Jomfru Maria, fordi hun er så cool at hun kan opnå 'åndens modenhed' uden nogensinde at være dyrisk ligesom almindelige jordiske kvinder. Hendes befrugtning er jo sket helt ubesmittet, og ifølge alle de lovprisningsdigte jeg har læst, føder hun på den mest fantastiske vis Jesus helt uden de store dikkedarer, nærmest ligesom en lilje, der udgiver duft. Vupti, så var han der.

Det er da spændende. Og selvom Johannes måske nok opfører sig en lille smule for corny til nutidens standarder, så er han ret sej. Jeg vil også gerne være æstetiker. Hvem ved, måske er jeg det allerede?

Gæring og Afklaring

2008-06-05T09:13:00.000+02:00

Jeg vågnede i morges fra en drøm om, at jeg ikke var klar til den eksamen, jeg skal afholde med mine 2.års-elever. Jeg havde ikke fået kopieret teksterne, eller fået taget imod censor (forøvrigt den samme, jeg havde sidste år til A-niveau...), men jeg havde sendt den første elev ind i forberedelsen (forøvrigt en 1.års-elev...), hvorefter jeg fór vild på skolen. Skolen er i virkelighedens verden ikke så stor, at man som sådan kan fare rigtig vild, og i hvert fald kan man sagtens finde tilbage på den halve time, eleven nu skulle være inde i den dér forberedelse (forøvrigt uden tekst, eller hvad? det er måske lige lovlig hårde eksamenskrav...), men jeg endte udenfor og måtte løbe hen imod nogle andre bygninger, der slet ikke findes magen til i det område i virkeligheden. Her stødte jeg på en kvindelig kollega, der vistnok blev lidt bekymret for mig, og mærkede mig lidt på panden, og tilbød at løbe med mig hen til det rigtige fantomsted. Så vågnede jeg. Og har besluttet, at jeg hellere må få styr på teksterne i dag, og printe dem ud, så jeg er klar til at sende dem afsted til censor i morgen, når posthuset åbner igen. Desuden vågnede jeg også med de mest ophovnede øjne, jeg nogensinde har haft, og venter stadig på, at de skal falde helt ned. Heldigvis har jeg da en halv agurk i køleskabet.

Lidt lomme-drømmetydning siger vel selvfølgelig, at det slet ikke handler om, at jeg ikke er klar til den eksamen, men måske mine egne uni-eksaminer - eller, måske lettere overfortolket, mit liv? Jeg løber rundt, men i den forkerte retning, eller hvad? Min ene uni-opgave kører nu stille og roligt i den nogenlunde rigtige retning, så jeg skal nok nå det inden fristen. Den anden, tja? Måske når jeg det, måske når jeg det ikke. Og hvis jeg ikke når det, så når jeg det nok en anden gang. Så har jeg da lært, at man ikke kan tage et helt årsværk samtidig med, at man arbejder fuld tid, og prøver at opretholde en eller anden illusion om et socialt liv. Men jeg tager hånd om det nu, jeg erkender mine svagheder og mangler, og arbejder videre derfra. Og i mellemtiden er jeg også, i samarbejde med min tilsyneladende meget venlige bankrådgiver, ved at prøve at få mere permanent styr på min boligsituation. Vi snakker ligefrem fast ejendom...og det kan jeg også udmærket forstå, at min underbevidsthed kan blive lidt skræmt og forvildet af, for jeg har jo altid boet til leje. Og det er jo også temmelig voksent at købe en andel.

Men i hvert fald satte jeg mig ned ved skrivebordet, slog op i Erik A. Nielsens Søvnløshed - Modernisme i digtning, maleri og musik (halvopgivende, for lissom at komme videre med min ene opgave), og landte på en side hvor der står noget om en for mig endnu ukendt forfatter, Jakob Knudsen, og et citat fra hans roman Gjæring og Afklaring.

Så blev jeg glad, og beroliget.

Prøv engang at tænke Dem, at det hele var ganske tilfældigt, at det ikke havde det mindste at betyde. De skal selvfølgelig ikke tro det... Men tænk Dem - eller sæt Dem rigtig ind i den Stemning. Jeg har ofte prøvet det selv. Det svaler, det køler den hede Hjerne og det forpinte Hjerte. Og det er dog det, man trænger til. Det er som at bade i Havet.

Jamen, det VIL jeg!

2008-05-01T13:56:00.000+02:00

I søndags skulle jeg til barnedåb i Fr.sund. Kl. 10. Så jeg kunne ikke ligge og snue alt for længe. Uret var sat til kl. 7, tror jeg det var. Man skal jo se præsentabel ud, når man sådan skal være fadder, så kan menigheden jo se én, når man står oppe ved døbefonden og ser ansvarlig ud. Det skal jo helst virke som et godt valg, forældrene har taget.

Nå, men jeg blev faktisk vækket allerede kvart over 6 af naboerne. Væggene her i bygningen er meget tynde (eller også er isoleringen gået tabt i årenes løb?), så man kan høre hinanden. På mange måder. Fyren, der bor i opgangen ved siden af, har soveværelse op til mit, og jeg tror hans seng er skubbet op til den samme væg som min seng. Egentlig meget hyggeligt at tænke på, at vi sover lige ved siden af hinanden, uden at vi ved, hvordan hinanden ser ud. Og denne tidlige søndag morgen var der gang i en hyrdetime på den anden side af væggen. Jeg tror, de var kommet hjem fra byen og var blevet kåde, for til sidst hørte jeg pigen sige noget lignende "jeg vil komme", hvortil fyren svarede "det kan du jo ikke". Jeg var lige ved at komme med et opmuntrende søsterligt tilråb, da jeg hørte pigen svare igen med et meget bestemt "jamen, det VIL jeg!". Fantastisk!

Jeg fik læst Svelands Bitterfissen (se her for en anmeldelse, jeg er enig i), og aftenen før havde jeg også haft piger på besøg til rødvin og ost. Nogle gange går der lidt Sex & the City i den, og vi taler om mænd, sex, orgasmer og dildoer. Vi sætter hinanden opgaver, såsom at prøve at lægge an på den lækre fyr fra afdelingen, eller endelig at få købt den dildo, eller bare at holde i hånd på gaden med den løse affære. Alt i alt er jeg altså ved at gå i feminist-mode her op til min opgave i litteraturhistorie, så nabopigens orgasmekrav passede perfekt ind i min weekend. Det fik mig også til at tænke over, om jeg selv har sagt "jamen, det VIL jeg!" ofte nok i mit liv, og det har jeg måske ikke. Fjollet, egentligt. For jeg fortjener da de ting, jeg gerne vil ha', gør jeg ikke? Tjo...

Så er der igen bitterfissealarm!

2008-04-14T18:35:00.000+02:00

Så fik jeg lige lov til at smutte ind til Politikens Boghal og købe Maria Svelands Bitterfissen (Klynkekussen, som de vist var så morsomme at kalde den i Information...hmm), og jeg glæder mig til at læse den og føle mig lidt feministisk. Det er sgu på høje tid. Heldigvis skal jeg ud og køre i tog på onsdag, så vil det jo være meget fint lige at sidde og være paramoderne samfundskritisk med Sveland. Og bande lidt af togstewarderne, hvis de kigger forkert på mig. De møgknægte.

Jeg tror nemlig også, at jeg skal være totalt forudsigelig og skrive min eksamensopgave i litteraturhistorie om noget kvindeopfattelse. Også mest fordi jeg allerede er blevet sat til at holde et oplæg om det i forbindelse med Forførerens Dagbog. Så er en tredjedel af opgaven jo nærmest allerede hjemme. Så skal jeg jo bare lige finde noget at sammenligne med, smide noget teori om litterære strøminger ind, og vupti, så er jeg færdig og klar til at være bitter resten af sommeren!

Foråret er tiden, hvor man går nye sko til.

2008-04-03T22:14:00.000+02:00

Jeg burde ha' været ude at løbe, men i stedet tog jeg mine nye art-sko på og gik i dem hen til den Netto, som man ikke kan tage bussen til, selvom jeg godt vidste, at de ville begynde at gnave. Jeg har banket på baghælen med en hammer for at blødgøre dem lidt, men det er ikke helt nok. De er flotte, og jeg skal nok vinde over dem.

Tiden går med alt og ingenting, påskeferien gik for hurtigt, og jeg er træt for tiden. Den næste måneds tid er der meget weekendundervisning på Åbent Uni, og jeg mangler at finde på emner til mine to eksamensopgaver.

Til gengæld lurer der en fastansættelse i horisonten, så det er strålende. Jeg har sendt nogle ansøgninger ud til uddannelsesstillinger og andet gymnasieundervisning, bare for en sikkerheds skyld, for der er ikke kommet noget ned på skrift endnu. Jeg tror også rektor er træt for tiden, hun ser mig lidt bleg og plaget ud.

Vejret er til gengæld skønt. Indestængte forårsfornemmelser, der måtte ud. Solsorte, der synger om aftenen, når man cykler forbi, blå himmel, og en blæst med undertoner af varme. Måske glemmer man endda lidt, at det gør ondt i fødderne.

Nærmest lykkelig

2008-03-02T22:23:00.000+01:00

Så er der kun halvanden time til Brit og jeg fylder 29. Jeg sidder alene herhjemme i Outlaw og tænker lidt over det. Niogtyve. 29. Man kan se de dér 30 lure i horisonten. I hvert fald, hvis man står på tæer. 'Og hvad så?', kan man jo vælge og tænke (og i virkeligheden ville det nok være det klogeste træk), men man kan jo også benytte lejligheden til lige kort at reflektere over, hvad der sker i ens liv. Selvfølgelig kun kort, fordi 29 jo trods alt ikke er noget at gå i panik over. Det er jo ikke 30. Jeg kender mange, der er blevet 30 og lever helt fint med det. Vel at mærke ikke kun folk, der lever i perfekte, lykkelige forhold med perfekte, lykkelige børn. Også barnløse singler som mig. De lever fint med 30. Så kan jeg da også godt blive 29.

Jeg snakkede med en veninde om det her den anden dag. Hun er også barnløs single. Hun fylder først 29 om tre måneder, så jeg har lovet at teste vandene for hende, og vende tilbage med en evaluering. Skal man bare blive ved med at være 28, eller hvad? Jeg har været vældig tilfreds med 28. Det har været et skelsættende år, så det bliver også med lidt vemod, at jeg siger farvel til det. Jeg har rykket mig meget frem på mange punkter, mens jeg var 28, mens jeg samtidig har slået mig selv hjem til start på andre. Heldigvis føler jeg, at der alt i alt har været mere frem- end tilbagegang. Og det er en god basis for at blive 29. For jeg er jo faktisk temmelig lykkelig. I hvert fald, hvis jeg står på tæer…

Kunsten at hugge med sig selv

2008-02-13T21:05:00.000+01:00

I går til litterær analyse fik jeg endelig stukket et lille teksteksempel i hånden, som jeg synes er virkelig morsomt! Så her bliver det helt ublut gengivet til jeres glæde, selvom det sikkert bryder et par copyright-regler. Vi læste uddraget i forbindelse med de problemer, man som læser nogle gange kan have med genrebestemmelse...tror jeg nok. Jeg havde lidt for travlt med at klukke indvendigt til rigtigt at høre efter. En tankeprop, måske?

Uddraget er fra Birgit Munchs Faderkageorgiet fra 2005, fra siderne 64 og 65.

Instruktion i at hugge med sig selv:
(Sten papir saks)

Punkt 1:
Beslutningsalternativerne sættes præcist op og tildeles hver en hånd, for eksempel: Højre hånd går ind for at ringe til den elskede som ikke har ladet høre fra sig, mens venstre hånd under ingen omstændigheder vil ringe, men tværtimod vil gøre sig kostbar til den bitre ende.

Punkt 2:
For at den ene hånd ikke skal vide hvad den anden gør (hvilket jo ville være snyd), afbrydes forbindelsen mellem højre og venstre hjernehalvdel midlertidigt ved at sætte en tankeprop fast i passagen mellem de to hjernehalvdele; dette kan forekomme besværligt, men skulle kunne lykkes efter en vis øvelse hvor man tænker intenst og dog frit svævende på at danne en tankeprop og placere den midt i hjernen, man kan for eksempel spekulere over hvad der kom først: hanen eller ægget, og ud fra dette lade tankerne filtres sammen til en middelstor klump af tvivl.

Punkt 3:
Selve hugningen kan nu foretages, idet man slapper let af, således at hænderne kan hengive sig til huggerytmen; og afgørelsen tages alt efter temperament enten i ét hug, eller som bedst af tre.

---
Jeg fulgte instruktionen nøje, alligevel gik det galt, for det viste sig at doktor Vinge allerede havde sat en tankeprop fast mellem hjernehalvdelene for at beskytte min lille søn mod sammensatte bagtanker. Så da jeg tænkte intenst på at blokere passagen mellem højre og venstre, gik tankeproppen i opløsning i stedet for at dannes, så passagen blev ryddet i stedet for at blive blokeret, men det anede jeg intet om, for begge hænder lod kynisk som om de ikke vidste hvad den anden gjorde, lumsk ventede de på hinandens udspil inden de iværksatte deres hug. Efter mindst 100 uafgjorte hug blev passagen imidlertid blokeret af en roterende dagdrømmeklump så hænderne ikke længere kunne snyde, hvorved de hver vandt ét hug lige efter hinanden, idet højre hånds saks først vandt ved at sønderklippe venstre hånds papir, og derefter vandt venstre hånds sten ved at knuse højre hånds saks. Så stod det altså alligevel lige, og derefter blev passagen ryddet, og snyderiet gik igang igen med en ørkenvandring af mindst 500 uafgjorte kampe, men endelig kom det afgørende hug, idet venstrehånden pludselig snød ved hverken at være sten, papir eller saks, men derimod et hav som slugte højre hånds sten. Havet fremkom ved at venstre hånd formede sig som en bølge. Dermed havde venstrehånden vundet, beslutningen var taget og stod ikke til at ændre, men det forhindrede ikke at den vindende hånd skulle straffes, for selvom den hårdnakket påstod at den ikke havde opfundet havet med vilje, var det tydeligvis snyd. Som straf blev venstre hånd hugget af og erstattet med højre hånd.

Skal det nu være moderne?

2008-02-07T21:38:00.000+01:00

I morgen er der pædagogisk dag på skolen. Ingen undervisning, ingen elever, kun lærere, der skal lære at være pædagogiske. Tema: undervisning efter reformen. Fint nok. Det bliver sådan set spændende nok at få lavet lidt omkring hvordan progression kan tydeliggøres i tværfaglige forløb, som vi jo elsker på htx. Jeg håber da i hvert fald på, at jeg får lidt mere indsigt, for selvom jeg har været der i 1½ år nu, synes jeg stadig, at der er mange paragraffer og finesser, jeg ikke ved noget om. Jeg havde store intentioner om at få læst lidt i htx-bekendtgørelsen inden i morgen, og jeg er jo selvfølgelig heller ikke gået i seng endnu - men den er på 150 sider! Skimmer den nok bare lige. Og om ikke andet så har jeg den da nu, så kan jeg jo bladre i den i vinterferien, når jeg har brug for en pause fra at rette 1.års-terminsprøver...

Dog ved jeg ikke, om programmet for dagen på nogle punkter er lidt vel gymnasie-flippet? Vores nye områdeleder kommer fra stx, og nogle gange glemmer hun vist lidt, at hun mest har med ingeniører og cand.scient'er at gøre. For eksempel er der, ud på eftermiddagen, indlagt et punkt, der hedder socialt arrangement, uden nogen nærmere uddybelse? Er det noget med drinks, eller dans og halløj, eller hvad? Der er også temamiddag med indlagt underholdning, bortset fra, at jeg måske tror, at det bli'r lidt småt med underholdningen, eftersom hun sendte en panisk mail ud i eftermiddags kl halv 4 og efterlyste folk, der evt. havde et indslag. How about no?! Men i det mindste er der da både gratis frokost og middag, så noget får jeg da under alle omstændigheder for at tilbringe hele dagen dernede.

Seriøst, nu er jeg jo hverken ingeniør eller cand.scient, så jeg må da alt andet lige holde mig åben overfor og hilse sådanne humanistiske tiltag velkommen! Og det gør jeg da også! Det bliver fint at få styr på nogle ting, og få hørt på de andre lærere, networket, brainstormet, workshoppet - hele molevitten! Jeg glæder mig! Plus, der er faktisk et punkt helt for sig selv, der hedder velkomstdrink. I'm so there!

Der røg dén plan B...

2008-01-23T22:01:00.000+01:00

Nå...endnu en kendt er faldet. Denne gang Heath Ledger - skønne, smukke Heath Ledger, som jeg jo ellers havde regnet med, jeg kunne blive gift med, når nu han var blevet skilt fra hende dér fra Dawson's Creek.

Jeg tror bare vi la'r billedet stå lidt. Og så er det jo godt, man stadig kan sætte A Knight's Tale på og kigge lidt på ham. Men det er altså en skam. Han var jo lige på min alder...

Trin 1 af 2 udført

2008-01-14T13:36:00.000+01:00

Nu er jeg den stolte ejer af en Exido støvsuger, jeg har lige været nede og købe den her på min skemafri mandag. Jeg har også pakket den ud af kassen, og den er pæn og ligner lidt en sportssko. Nu mangler jeg bare at teste om den virker. Det sker nok senere i dag. Jeg tror også navnet hentyder til, at man, ved at eje denne støvsuger, bliver helt ivrig efter at bruge den hele tiden! Det satser jeg i hvert fald på.

Måske kommer det til at gå lidt langsomt med at støvsuge lige i dag, for jeg kan faktisk ikke gå så godt. Eller, det kan jeg godt, men jeg er blevet temmelig øm i lårmusklerne fordi jeg var ude at løbe i går for første gang i flere måneder. Jeg løb omkring 6km uden pauser (har just målt det op inde på én af de mange steder, man kan gøre den slags, inde på det dér nettet), og det er måske også at lægge for hårdt ud efter sådan en relativ lang pause. Men alligevel er jeg da rimelig great, at jeg kunne gøre det uden pauser. Til gengæld så jeg også en fyr suse forbi på en ethjulet cykel bagefter – ved ikke om der er en sammenhæng mellem det, og at jeg har hørt man kan opleve at få hallucinationer når man dyrker sport for hårdt? Men i hvert fald er jeg tilbage på hesten mht. løberiet. Og det er jo fantastisk!

Dansk Melodi Grand Prix er også skudt i gang, og det er vi nogle, der er vældig glade for. Jeg fik set den først semifinale i lørdags, og som altid hyggede jeg mig med løbende at sende beskeder til Hasse. Jeg regner også med at prøve at få set den anden semifinale, om ikke andet så for lige at høre Julie Rugaards sang. Ja, hun er med i år. Og det er vi nogle, der er vældig glade for…

Årsopgørelse 2007 eller: you're innocent when you dream.

2008-01-04T14:22:00.000+01:00

Så er det nye år definitivt begyndt, og indtil videre er jeg vældig godt tilfreds med udsigterne for 2008. Men måske skulle jeg lige prøve at gøre status over året Jeg genbruger skabelonen fra min p.t. sovende hjemmeside:

Universitetsgrader: 1, men igang med en halv mere. (cand.mega.?)
Jobansøgninger sendt: tja...10? 20? nogen? (alle mere eller mindre halvhjertede, fordi MA sagde jeg skulle)
Jobsamtaler: 1 (husk nu: EUC Nord stinker!)
Jobs: 1 (+ 1 på AOF)
Kærester: 0 for det meste, selvom der jo var én indtil foråret engang.
Affærer: Ha! Som om I får det at vide! After all, I am a lady!
Nye tv-serier opdaget: 1 (Ugly Betty)
Biografture: 8 (så jeg mister min VIP-status hos Biozonen, dammit!)
Udenlandsrejser: 1
Indenlandsrejser: 12
Km løbet: ca. slet ikke nok! Nok kun omkring 250, plus minus.
Motionsløb: 2 + LimfjordsKrydseren
Km svømmet: slet ikke nok. 10? 20? nogen?
Rynker: 1 (gudskelov stadig kun den samme som sidst, smilerynken på højre side af munden. Tak til Clinique)

Hvad angår mine nytårsforsætter fra sidste år (vær flinkere mod folk og fortæl dem når de er great, løb mere end 430km og deltag i mindst 2 motionsløb, støvsug oftere og læs avis oftere, red.), så tror jeg at jeg har klaret omkring halvdelen nogenlunde tilfredsstillende. Jeg har jo været med i 3 løb i år, men jeg har helt sikkert ikke løbet mere end 430km. Jeg har fortalt en masse folk, at de er great, så det er jo heldigt jeg kender så mange fantastiske mennesker! Jeg har da læst et par aviser, men ikke helt nok, tror jeg ikke. Og siden jeg flyttede ind i lejligheden er det gået skarpt ned ad bakke for støvsugningen, eftersom jeg lige nu ikke ejer en støvsuger! Jeg har dog fejet op til flere gange, så det tæller måske?

I år ved jeg ikke helt om jeg gider nytårsforsætter. Eller, jeg tror jeg vil finde ud af det dér PowerPoint, det er jo så nyttigt. Og så sikkert også få skaffet mig en støvsuger, og bruge den. Ellers tror jeg bare, at jeg vil blive ved med at hvile i mig selv og være fabulous, hvilket jo ikke bli'r særlig svært!

Så tak for sidste år, og jeg glæder mig til '08!

Koster mange penge...

2007-12-11T20:39:00.000+01:00

I morgen er vi nået halvvejs til Juleaften her i december, og jeg ved ikke om jeg er klar. Jeg har ikke rigtig fået købt nogle julegaver endnu, og jeg har ikke rigtig nogle fridage tilbage. Er det mon for sent at bestille noget over nettet, og hvad har de egentlig derinde på givenged.dk? Eller skal jeg foreslå familien at vi helt dropper gaverne i år, synger en ekstra julesalme og går tidligt i seng? Mon dog…

Det er også passende at holde igen med julebudgettet, jeg skal alligevel til at spare lidt efter nytår. Ikke kun som et nytårsforsæt, men som en ubehagelig realitet. Økonomistyrelsen har besluttet, at det er på tide, at jeg begynder at betale mit studielån tilbage, og eftersom det jo trods alt er rigtigt, at jeg skylder dem de dér penge, må jeg jo hellere gøre som de siger. Det ser heller ikke ud til, at jeg vinder en million på min skrabekalender – jeg har nemlig kun lige fået det første juletræ i dag, og det er jo som bekendt det symbol, der gi'r millionen, hvis man altså har 10 af dem, forstås. Til gengæld er jeg meget tæt på at vinde 40kr, hvilket i sig selv er absurd, når man tænker på at det koster 50kr at anskaffe sig kalenderen! Men i hvert fald skal jeg nok ikke regne med at kunne afbetale mit studielån med skrabekalenderen. Ærgerligt nok.

I går forærede jeg mig selv sæsonens første pose brændte mandler. Jeg købte dem inde på Strøget, og kan informere om, at Brændte Mandler Indekset nu er oppe på 25kr for en pose.

Så må man jo blogge det...

2007-12-07T21:44:00.000+01:00

Teknologien er jo teoretisk til stede selv herude i Outlaw Nordvest, men i praksis er den ikke nået ind i min stue endnu. Min gamle trofaste Acer er ikke gearet til trådløst netværk heller, så min fantastiske hjemmeside er låst fast lige for tiden. Desværre. Eller måske er det et tegn? Et tegn på at jeg skal sprede mig selv endnu mere ud over internettets sendeflade - et nyt liv, en ny blog, noget i den stil?

I hvert fald er jeg nu i luften med denne blog indtil jeg kan finde en måde at give hjemmesiden kunstigt åndedræt og dermed genoplive den, hvilket helt præcist bliver lige omkring den 29. februar 2008. Så længe er der jo ingen, der forventer, at verden skal leve uden mine store tanker om dette og hint, vel? Og Blogspot, tak for det!

Jeg har nu boet her i den 2-værelsede i næsten to måneder, og det er bare superfantastisk! Singlelivet er great, omend det stadig ikke helt ligner det i Sex & the City af en eller anden mærkelig grund. Måske fordi jeg ikke 100% mestrer at gå på høje hæle endnu? Nej, spøg til side, jeg hygger mig med mig selv, og har indført et par ekstravagante singlevaner, såsom altid at ha' hvidvin på køl, og at købe friske blomster til mig selv i weekenden. Det kan jeg godt li'.